Anders Lund Madsen kan tydeligt mærke, at hans bror har betydet meget for danskerne.
Selvom det var tilbage i sommer, at Anders Lund Madsen mistede sin bror, så bliver han stadig mindet om tragedien hver dag.
Det skyldes, at danskerne på daglig basis kondolerer for hans tab, hvilket på én og samme tid er både rart og svært.
Det fortæller journalisten i Radio IIII-podcasten ‘Et kapitel for sig’, skriver Se og Hør.
“Det er blevet et vilkår”
For de fleste var d. 10. august nok bare en ganske almindelig sommerdag i Danmark.
For Anders endte datoen ud af det blå med at blive skæbnesvanger.
Broren, Peter Lund Madsen, begav sig ud på en cykeltur, men undervejs fik han et ildebefindende og blev efterfølgende fundet livløs.
Det blev herefter meldt ud, at dødsårsagen var et hjerteanfald grundet forkalkning i kranspulsåren.
Anders har i månederne efter ærligt italesat sorgen flere gange. En sorg, som han dagligt bliver mindet om.
Hver dag modtager journalisten nemlig kondolencer, og det er derfor blevet et vilkår, han må leve med, fortæller han i podcasten ‘Et kapitel for sig’.
– Det gør, at det virkelig er noget, jeg beskæftiger mig rigtig meget med og har gjort, siden han døde. Det er blevet et vilkår.
Ifølge Anders skyldes de mange henvendelser blandt andet, at Peter har haft en stor betydning for danskerne, og fordi hans pludselige død også har været voldsom for dem.
Særligt peger han på brorens fokus på psykiatrien, hvilket har fået mange danskere til at føle sig set grundet Peters arbejde.
LÆS MERE:
- Anders Lund Madsen deler stærkt budskab efter sin brors død
- Anders Lund Madsen taler ud om sorgen efter brors død