Andreas Bo åbner op: Dette er mine kone og jeg uenige om

Der er forskel på folk – og især på måden de fejrer fødselsdage. Det ved Andreas Bo alt om.

Den 58-årige komiker er kendt for sit lune humør og skarpe parodier, men privat er han knap så festlig, når det kommer til egen mærkedag.

Hans hustru, Katrine Lærke Wadil, har det derimod noget anderledes.

Til august fylder hun rundt, og hvis man spørger hende, er det ikke noget, man skal nøjes med at fejre én enkelt dag.

– Katrine kan godt lide sådan noget. Min fødselsdag er et minuts stilhed, og hendes fødselsdag er en festival over tre dage, fortalte han grinende til BILLED-BLADET.

Andreas Bo og hustruen er uenige

Den kommentar siger måske det hele.

Mens Andreas Bo foretrækker en rolig dag uden det store ståhej, nyder Katrine at blive fejret også gerne over flere døgn.

Hun fylder rundt, når hun bliver 40 år gammel til august, og der er tydeligvis lagt op til feststemning fra start til slut.

Andreas Bo skal dog ikke tro, at hans mere afdæmpede tilgang til mærkedage smitter af på hans bedre halvdel. Tværtimod.

I et opslag på Instagram har Katrine selv sat ord på sin kærlighed til fødselsdage:

– Jeg bliver aldrig nogensinde træt af fejre min fødselsdag, og dele dagen med dem jeg holder allermest af, skrev hun, da hun skulle fejre sin 38 års fødselsdag.

Det er ikke først gang, at der er fokus på fødselsdage og aldersforskel hos parret.

Fokus på aldersforskel

Der er nemlig 18 års forskel mellem dem, og det er noget, der oftest vækker opsigt.

Det er noget, som komikeren tydeligvis er klar over, derfor har han også tidligere selv valgt at tage fusen på folk med en bemærkning i teksten, når han har delt billeder med sin unge hustru:

– Og inden den sædvanlige kommentar: ‘Øhhh – jeg troede det var din datter’ Så nej – min datter er meget ældre, skriver han med et glimt i øjet.

Parret sagde ja til hinanden i oktober 2024 efter at have været forlovet i tre år. Dengang var Andreas 57, og Katrine 39 år gammel.

Hvad er din holdning til fødselsdage? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.

LÆS MERE: