‘Den store bagedyst’-vinderen Annemette Voss havde en ubehagelig oplevelse i et tog, der nu har fået hende til at komme med et stærkt opråb på Instagram.
Det var ikke ligefrem en hyggelige oplevelse, som ‘Den store bagedyst’-vinderen Annemette Voss, da hun fredag morgen var i toget mod København.
Hun fortæller nemlig nu på Instagram, at hun måtte ringe efter politiet, fordi der var en mand, der skulle sættes af toget efter at have truet hende.
Manden råbte noget i retning af “Jeg fucking smadrer dig. Hvad fanden tænker du på? Er du helt sindssyg?” ind i hovedet på hende, mens han holdt pege- og langefingeren mod tindingen og “affyrede et skud”.
Ingen lagde sig imellem
“Indenfor 40 minutter havde han truet 3 andre kvinder på samme måde – alle sammen, fordi vi talte i telefon i mellemgangen på toget (der, hvor man gerne må tale i telefon) Han slog endda to kvinder med en knytnæve på skulderen, mens han råbte af dem”, beretter Annemette Voss.
Se opslaget herunder eller klik her.
‘Den store bagedyst’-vinderen fortæller samtidig, at ingen mænd eller kvinder rejste sig for at sætte sig imellem den truende mand og de involverede kvinde inklusive hende selv.
Det var først, da manden var gået tilbage på sin plads, at Annemette Voss blev spurgt, om hun var okay. Hun erkender nu, at hun slet ikke var okay.
Kvinde blev jagtet
“Jeg blev ramt af angst, fik det helt ad helvede til i min krop, og jeg ryster stadig indvendigt. Fordi jeg følte mig HELT alene, da han stod der og råbte mig ind i ansigtet med sine meget truende ord og kropssprog”, skriver hun videre.
Annemette Voss skriver, at den sidste kvinde, manden nåede at true, nærmest blev jagtet rundt ude i mellemgangen. Hun måtte derfor lægge armen om hende og gå imellem hende og ham.
Det skete for at beskytte kvinden mod hans vrede i ren frygt for, hvad han kunne finde på. Imens var hun selv “pissebange” og følte sig derefter nødsaget til at handle.
Manden blev fjernet
“Efter at have ledt forgæves efter konduktøren, ringede jeg til politiet for at få dem til at komme. I mellemtiden dukkede konduktøren op, og vi fik stoppet toget på en mellemliggende station og fik manden “plukket” ud af to politibetjente.”
Heldigvis forløb det stille og roligt. De fire kvinder, der var blevet antastet, og de andre tilstedeværende kunne endelig trække vejret frit igen, slutter hun.
Sikke en ubehagelig oplevelse for Annemette Voss!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- Annemette Voss deler afklædte billeder: Her er årsagen
- Annemette Voss på tur med nyfødt datter: Deler kærlige ord