Bindi Irwin deler særligt billede

Bindi Irwin deler nu et ganske særligt billede.

26-årige Bindi Irwin har været et kendt ansigt det meste af sit liv. Hun er datter af Steve og Terri Irwin. Steve, eller krokodillejægeren som han også blev kaldt, drev en zoologisk have i Australien sammen med sin hustru, men det var især hans medvirken i programmet ‘The Crocodile Hunter’, der gjorde ham verdensberømt.

Steve Irwins store succes ramt også de andre medlemmer af familien. Samme år som han døde, kunne han med stolthed i stemmen fortælle, at datteren Bindi skulle medvirke i programmet ‘Bindi the Jungle Girl’. Det blev til tre sæsoner i spidsen for programmet for den unge pige. Bagefter prøvede hun kræfter med både musik og skuespil, og i 2015 deltog hun i den amerikanske udgave af ‘Vild med dans’, som hun endte med at gå hen og vinde.

Men det er dyrene, hendes hjerte banker for. Faderens store interesse for dyr er nemlig gået i arv, og Bindi arbejder selv med dyr i dag.

Dog består hendes liv ikke kun af dyr. Familien har en stor plads, og nu har hun valgt at dele et særligt billede.

Derfor er billedet særligt

Det er ikke kun hendes arbejde, der de sidste par år har skabt fokus omkring Bindie Irwin. Tilbage i maj fortalte hun åbent om, hvordan hun var blevet akutopereret og havde fået fjernet sin blindtarm. Men det var faktisk ikke første gang, hun gik offentligt ud og fortalt om sit helbred.

I marts 2023 fortalte den unge kvinde ærligt om, hvordan hun gennem et årti havde kæmpet med endometriose. Det var dengang endt med, at hun var blevet opereret og havde fået fjernet 37 læsioner og en cyste under operationen.

Når en kvinde lider af endometriose kan det desværre godt betyde, at hun har svært ved at få børn. Men heldigvis har Bindi fået datteren Grace. Hun kom til verden den 25. marts 2021 på sine forældres første bryllupsdag.

Den lille pige er nu blevet fire år, og flere gange har Bindi delt billeder af sit lille vidunder på Instagram. Men denne gang er den lille pige i fokus på en helt anden måde end normalt, når det kommer til billeder. For selvom lille Grace ikke er med på billedet, så har hun spillet et helt særlig rolle.

– Dette er det første billede, Grace nogensinde har taget af os. Hun spurgte mig, om hun måtte tage et billede på min telefon, kiggede på det og sagde “cuuute”, skriver Bindi Irwin til billedet og fortsætter:

– Alt ved disse få minutter gør mig glad i hjertet. Det er de små øjeblikke, der virkelig betyder mest.

Hvor er det bare et fint billede. Nu hjælpes vi ad med at ønske Bindi og familien alt det bedste fremover.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...