Björn Ulvaeus og danske Christina: Sådan fejrede vi bryllupsdag

ABBA-stjernen Björn Ulvaeus og hans danske hustru fortæller nu, hvordan de forleden fejrede deres 1-års bryllupsdag.

Selvom det for mange blot var en ganske almindelig torsdag aften i går, så var der alligevel en særlig stemning i luften.

På Det Ny Teater i København var der repremiere på en af historiens største succeser, når vi taler om musicals.

Det var selvfølgelig intet mindre end klassikeren ‘Chess’, som ABBA-legenderne Benny Andersson og Björn Ulvaeus lavede musikken til tilbage i 1980’erne.

Nu er den så opsat på dansk, og i den anledning var flere kendisser mødt op for at se forestillingen.

Der var dog særligt én person, der fik rummet til at summe, og man kunne mærke spændingen, da han meldte sin ankomst på den røde løber.

Det var selvfølgelig Björn Ulvaeus selv, der var mødt op på den særlige aften.

Gift med danske Christina

Udover at han selvfølgelig var en del af den originale opsætning, så var der også en anden årsag til, at Björn havde taget turen til København.

I 2024 blev legenden gift med danske Christina Sas, men selvom hans bedre halvdel er dansker, så indrømmede Björn, at han nok ville få problemer med at forstå, hvad der blev talt om på scenen.

Det fortalte han til den fremmødte presse, hvor Newsner selvfølgelig også var til stede.

– Det bliver meget spændende at se den. Jeg har aldrig set den på dansk. Jeg er her i høj grad på grund af min danske kone.

Selvom der kan være lidt sprogproblemer, så kom det følgende svar med et glimt i øjet:

– Jeg tror, jeg kender manuskriptet ret godt.

Christina Sas var selvfølgelig med ved Björns side, og hun fik folk til at grine, da ægtemanden spurgte hende, hvor god han er til at tale dansk.

– Det er ikke godt, lød det med et smil fra hende.

Det var lørdag d. 21. september 2024, at parret blev gift i Danmark, og det betyder også, at de forleden kunne fejre deres 1-års bryllupsdag.

“Det var meget romantisk”

Den store dag blev fejret på Björns hjemmebane, afslørede Christina.

– Vi spiste middag i Stockholm og havde en rigtig hyggelig dag.

Björn var selvfølgelig også hurtig til at indskyde, at han havde sørget for en lille ting til hustruen.

– Det var meget romantisk. Jeg gav hende selvfølgelig blomster.

Afslutningsvis fortalte Christina, at de desværre ikke havde mulighed for at følge traditionen med at spise noget af den gemte bryllupskage.

– Vi gav den faktisk væk til naboerne, fordi der var så meget. Men vi skulle have opbevaret den i fryseren, for den var rigtig god.

Hjælp os med at ønske Björn og Christina stort tillykke med bryllupsdagen i kommentarsporet på Facebook. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...