
Hustruen til Bruce Willis fortæller nu, at de har taget den “sværeste beslutning”, fordi hans helbred er forværret.
Det gør ondt at læse.
At høre om en person, der er så velanset og elsket globalt af fans over hele verden og af sin stærke familie.
Om hvordan han måtte stoppe sit arbejde, og hvordan den forfærdelige sygdom påvirker både ham og familien.
Bruce Willis blev oprindeligt diagnosticeret med afasi, hvorefter familien i et opslag på de sociale medier skrev, at han var nødsaget til at stoppe karrieren.
En karriere, der tæller et hav af film, tv-optrædener og anderkendelse fra hele Hollywood.
Året efter meldte de så ud, at han var blevet diagnosticeret med frontotemporal demens.
I løbet af de seneste år har personer tæt på familien givet små indblik i hans helbred, og hvad familien har gjort for at passe på ham.
Eksempelvis lød det tilbage i 2023, at ekskonen, Demi Moore, flyttede ind hos familien for at hjælpe dem.
Senere samme år fortalte en ven, at mange af hans verbaler evner var forsvundet, og at han mente, at Bruce kun kunne genkende ham i de første 1-3 minutter.
– Jeg fornemmer, at han ved, hvem jeg er de første 1-3 minutter… Han er ikke lige så verbal som tidligere. Han plejede at læse rigtig meget, men nu læser han ikke længere. Alle de sproglige evner er forsvundet, og alligevel er han stadig Bruce.
Kom med trist nyt
Bruce Willis’ hustru, Emma Heming Willis, har også gjort meget for at tale højt om sygdommen, men også om de gode stunder.
I forbindelse med deres bryllupsdag i 2024 skrev hun, at hun tillader sig selv at være i sorgen i 30 minutter, før hun finder styrken frem igen.
Til dette skrev hun også, at hun ikke fortrød sit liv med ham.
– Jeg ville gøre det hele igen og igen uden tøven.
I løbet af denne uge kom familien med endnu en trist udmelding.
Her blev hun spurgt, om Bruce stadig kan genkende hende som sin hustru.
– Jeg føler, at han gør det. Jeg ved, at han gør det. Når vi er sammen med ham, lyser han op.
Hertil fortalte hun også, hvordan hun ser ham lyse op, når han er sammen med sine døtre.
– Han holder os i hånden. Vi kysser ham. Vi krammer ham. Han gengælder det. Han er med på den.
– Og det er alt, hvad jeg har brug for. Jeg har ikke brug for, at han ved, at jeg er hans kone, og at vi blev gift på denne dag, og at det er sådan, det er… Jeg har ikke brug for noget af det. Jeg vil bare føle, at jeg har en forbindelse til ham. Og det har jeg.
Bor ikke længere sammen med familien
Nu kan Emma så fortælle, at familien har været nødsaget til at træffe den sværeste beslutning.
Man har valgt, at Bruce ikke længere skal bo i familiens hus.
Det skriver The Independent, der citerer ABC News.
Emma fortæller, at det skyldes, at hans helbred fortsat forværres, men at der også er en anden årsag.
– Bruce ville ønske det for vores døtre.
– Han ville ønske, at de boede i et hjem, der var mere tilpasset deres behov, ikke hans behov.
Emma fortæller, at Bruce nu i stedet bor i et etplanshus sammen med et plejeteam, da hans behov bliver mere komplekse.
Besøger ham meget
Forståeligt nok kalder hun det for den “sværeste beslutning”, men at hun har forsøgt at sørge for, at døtrene stadig ser deres far så meget som muligt.
Derfor besøger de ham stadig meget om morgenen og aftenen.
– Når vi tager derover, er vi enten ude eller ser en film… “Det handler bare om at være der og få kontakt med Bruce.”
– Det er et hus fyldt med kærlighed, varme, omsorg og latter. Og det har været smukt at se, hvor mange af Bruces venner der fortsat kommer for at besøge ham og bringer liv og glæde ind i hans liv.
Tidligere på ugen udtalte Emma også, at hans helbred er udemærket, at han er mobil, men at det er hans hjerne, der svigter ham.
Hun fortalte også, at sproget forsvinder, men at de har fundet en anden måde at kommunikere med ham på.
Emma har skrevet en bog om at være pårørende, der hedder ‘The Unexpected Journey: Finding Strength, Hope, and Yourself on the Caregiving Path‘.
Hvor er det trist. Vi sender de varmeste tanker til Bruce og resten af familien. I er så stærke!
LÆS MERE:
- Bruce Willis’ hustru afslører tidligt symptom på hans demens
- Datter med triste ord om Bruce Willis: “I dag er en tung dag”