Caroline Wozniacki deler private billeder af børnene

Den tidligere tennisstjerne har været på skiferie med sin familie, og nu viser hun skønne stunderne med børnene frem.

Caroline Wozniacki og ægtemanden David Lee mødte hinanden i 2015, efter de blev introduceret af fælles venner. Det slog gnistre mellem de to sportsstjerner, og bare to år efter blev de forlovet.

Siden udviklede kærligheden mellem dem, og i juni 2019 blev de gift ved et romantisk bryllup i Toscana i Italien, hvor venner og familie var fløjet ind for at fejre kærligheden. En af de kendte gæster var tennisstjernen Serena Williams. Gennem deres ægteskab er parret blevet velsignet med tre børn.

Datteren Olivia kom til verden i juni 2021, mens sønnen James blev født i 2022. Sidste år kunne Caroline og Lee udvide deres børneflok, da sønnen Max kom til verden den 26. juli.

Sammen med sin familie nyder Caroline lige nu at være på skiferie, og herfra har hun delt nogle bedårende billeder af sine børn på Instagram.

Skønne familiestunder

Familien er taget til det populære skisportområde Aspen i Colorado, som især rige amerikanere strømmer til i vinterperioden.

Med to tidligere sportsstjerner som forældre er bevægelse en naturlig del af hverdagen, og under ferien har der også været gang i børnene. Mens lille Max stadig er for lille til at deltage i de fleste ting, så har de to ældste børn fået flere skønne oplevelser. Olivia og James har plasket og hygget sig i en svømmepool, og familiens ældste barn har også prøvet kræfter med sin fars sport. For selvom der var sne og kulde udenfor, så er den lokale bane blevet testet i basketball.

Familien har som sagt været på skiferie, og det kolde element er blevet nydt. På den ene video i Carolin Wozniackis opslag kan man se, hvordan Olivia har fuld fart på skiene, mens James har været ved at øve sig på dem. Derudover har de to børn også haft skønne kælketure sammen.

– Den bedste skiferie i Aspen med familien, skriver Caroline Wozniacki i opslaget på Instagram.

Hvor ser det ud til at have været en skøn ferie. Nu hjælpes vi ad med at ønske Caroline Wozniacki og familien alt det bedste fremover.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...