Cecilie Schmeichel med vigtigt budskab

Selvom influenceren Cecilie Schmeichel lige nu nyder sin ferie, så sørger hun stadig for at dele et vigtigt budskab.

Sammen med familien nyder Cecilie Schmeichel lige nu sommeren. Efter en kaotisk start på ferien, drønede familien til Italien, og de nyder stadig sommeren uden for de danske grænser.

Der bliver badet, spist lækker mad, hygget med venner og spist masser af is. Men selvom sommerferien er en hyggestund, så har influenceren valgt at dele et vigtigt budskab. Det er et budskab, som især er værd at lytte til her om sommeren.

Deler vigtigt budskab midt i ferien

Sommeren har budt på flere varme dage og forhåbentligt kommer der endnu flere dage, hvor en tur til stranden lokker. Og her kan mange desværre godt komme i tvivl om, hvorvidt de har “den rigtige krop”. Nu kommer Cecilie Schmeichel med et vigtigt budskab på Instagram.

– Til dig, der lige nu er midt i sommerferien.
Måske med bare ben, bikinimave og skuldre kysset af solen.
Og måske du kaster flere blikke i spejlet, eller sammenligninger, der sniger sig ind.
Dette er din reminder: Din krop gør et vildt stykke arbejde. Hver eneste dag.
Den bærer dig, trækker vejret for dig, danser, griner, holder om dem, du elsker, og rejser sig – igen og igen – uanset hvad den har været igennem, skriver hun i opslaget.

Der er ikke kun et vigtigt budskab, men også en god opfordring:

– Du skylder ikke nogen en “perfekt” sommerform. Det findes ikke! Se dig omkring, der findes en formel for hvordan vi “skal” se ud. Vi er alle forskellige, unikke og det er lige som det skal være! 
Du skylder dig selv kærlighed, accept – og friheden til at være til stede i nuet. Uden at undskylde for pladsen, du tager, skriver hun og fortsætter:

– Så det tag det tøj af eller på, som du har lyst.
Gå i badedragten, bikini eller badeshorts. 
Grin højt. Spis is. Sol dig. Gå barfodet.
Og lad din krop være din ven – ikke dit projekt. Du er ikke her for at se “rigtig” ud. “Rigtig” findes ikke!
Du er her for at leve. Og det er nu!

Hvor er det bare et stærkt budskab. Nu hjælpes vi ad med at dele hendes stærke ord.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...