Kan du huske den venlige, lille kommisær Columbo? Ham som altid bar trenchcoat og næsten altid havde en cigar i hånden. Med hjælp af sine kloge spørgsmål og med hunden ved sin side afslørede han altid, hvem der var den skyldige i tv-serien af samme navn.
De første afsnit af serien ‘Columbo’ blev sendt allerede i 1968 og mellem 1971 og 1977 var ‘Columbo’ en vigtig del af tv-kanalen NBCs sendeflade.

Stor succes i Danmark
Men ‘Columbo’ blev også en succes udenfor hjemlandet USA. I Danmark var serien især i 1970’erne ofte en del af lørdagsunderholdningen på DR. Siden er serien med Peter Falk i spidsen blevet genudsendt flere gange, så flere generationer har kunne lære den venlige detektiv at kende.
Der blev i alt lavet 69 afsnit med en varighed på 70-90 minutter.
Peter Falk spillede den cigarrygende detektiv Frank Columbo, som opklarede forbydelser som ingen andre.
Peter Falk blev født i New York 16. september 1927 og efter at være blevet uddannet skuespiller tog karrieren rigtig fart, da han gjorde præcis som mange andre filmstjerner både før og efter ham.
Han flyttede nemlig til Hollywood og fik sin første store rolle i filmen ‘Mord A/S’ i 1960, som han faktisk blev Oscar-nomineret for. I 1962 vandt han en Emmy for sin rolle i ‘The Price of Tomatoes’.
Men det er altså for rollen som Frank Columbo, som de fleste huske ham. I den rolle blev han belønnet med intet mindre end fire Emmy-statuetter ud af ti nomineringer.
Peter Falk spillede mest komedie, men også en del drama. Efter filmen ‘Next’ (2007), hvor han spillede sammen med blandt andre Jessica Biel og Nicolas Cage, trak han sig tilbage fra rampelyset.
Ved siden af skuespillet havde Peter Falk også en stor interesse for at male og flere af tegningerne blev publiceret i hans selvbiografi, der udkom i 2006.
Da Peter Falk var bare tre år gammel, fik han fjernet sit højre øje på grund af kræft. Derefter bar han glasøje hele sit liv.

På sine ældre dage blev Peter Falk ramt af den frygtelige sygdom Alzheimers. Sygdommen tog hårdt på familien, og datteren Cathrine hævdede i 2009, at faderen havde brug for opsyn og pleje af hende døgnet rundt. Derfor ansøgte hun om at blive værge for sin far ved domstolen i Los Angeles. Dommeren fastslog, at Peters hustru skulle fortsætte værgemålet over den tidligere skuespiller.
Peter Falk levede sammen med hustruen Shera i 34 år, men havde to døtre fra et tidligere forhold.
Ifølge Daily mail skal en doktor have vidnet i retten i sommeren 2009 og udtalt, at Peter Falk havde svært ved at huske sin store rolle som Columbo.
Den 23. juni 2011 sov Peter Falk stille ind i Beverly Hills omgivet af sin familie, lød det i pressemeddelelsen. Han blev 83 år.
Frank Columbo vil for evigt blive husket som en af de helt store detektiver i TV-historien! Tak for alt du gav os, Peter. Vi er mange, der gar set ‘Columbo’ og med glæde husker tilbage på disse stunder.
Hvad husker du Columbo for? Måske hans signatur ‘Just one more thing…’ (bare lige en ting til….)? Cigarerne? Hunden? Skrive gerne om dine oplevelser med denne magiske tv-serie og del det videre!