Virkeligheden var bestemt ikke, som den så ud til at være hjemme hos Frits Helmuth.
Udadtil var der tale om en elskværdig familie. Faren Osvald var den folkekære skuespiller, og Sylvira “Søster”, var den kærlige mor, der tog det hårde slæb i hjemmet.
Sammen fik de sønnen Frits Helmuth, som også selv tidligt blev skuespiller.
Hvor de udadtil lignede en misundelsesværdig familie, så viste det sig, at sandheden var en helt anden.
Kun de tre kendte til hemmeligheden i hjemmet, som de forsøgte at holde skjult for offentligheden.
Og det var først, da indholdet i Søsters dagbog så dagens lys, at glansbilledet krakelerede.
Begyndelsen
Osvald Helmuth blev født d. 14. juli 1894 i København og var egentlig uddannet bager og konditor.
Han ønskede dog at skifte spor og debuterede i 1913 på teatret i Randers.
Efterfølgende gik turen tilbage til Sjælland, hvor han optrådte på både Frederiksberg Morskabsteater og Nørrebros Teater.
Det helt store gennembrud kom netop på Nørrebros Teater i 1929 i revyen ‘På ho’det’ med visen ‘Ølhunden’ og efterfølgende opnåede han også stor succes med ‘Tre raske prinser højt fra nord’.
Osvald blev herefter en fast mand i revyerne og blev anset af mange for at være en formidabel visesanger.
Sæson efter sæson indtog Osvald scenen til klapsalver fra danskerne, der elskede og beundrede ham.
Privat dannede han par med Sylvira, der også gik under navnet Søster, og det hele så ud til blot at blive endnu bedre, da de bød en søn velkommen.
En tidlig stjerne
Frits Helmuth blev født d. 3. juli 1931 og debuterede allerede som barneskuespiller i 1943.
1940’erne bød herefter på flere film for Frits, hvorefter han blev optaget på Det kgl. Teaters elevskole i 1950.
Det var som bekendt ikke blot Osvald, der blev beundret fra familien.
Eksempelvis kalder forfatteren Morten Piil den unge Frits fra 1950’erne for svigermors drøm i sin bog ‘Danske skuespillere’ fra 2003.
Og selvom rollerne var “få og uinspirerede”, så ved vi alle, at han endte med at opnå stor succes.
Men selvom øjnene hvilede af beundring på familien, så var sandheden en helt anden.
Artiklen fortsætter under billedet…
Hvor familien udadtil udviste succes og ro, så bød familielivet bag lukkede døre på kaos.
Det afslørede Søster i sine dagbøger, som forfatteren Jan Lindskog senere fik indblik i.
Heraf fremgik det, at Osvald langt fra var den hjertevarme og charmerende person, som danskerne beundrede.
Den mørke sandhed
D. 22. januar 1954 skrev hun eksempelvis følgende: “Sikke en aften. Osvald og Frits røg i totterne på hinanden. Det var meget pinligt. Der blev sagt mange onde ting. Hvor er jeg ked af det.”
Angiveligt skulle Osvald være kommet hjem fuld og have kaldt Frits en svækling og mislykket mand.
Ordene blev efterfulgt af en lussing til Søster, der skulle have fået Frits til at tage kvælertag på Osvald i et forsøg på at forsvare sin mor.
Desværre skulle episoden have været noget, de alle var vant til, og dagen efter lod de alle som om, at intet var sket.
Episoden fandt sted blot et år efter, at Osvald selv var blevet hyldet og slået til Ridder af Dannebrog.
Ifølge bogen kunne Osvald få udbrud, hvis selv kartoflerne var skåret forkert, og når Søster forlod hjemmet, fortrød han sin opførsel og bad hende komme hjem.
Den tumultariske tilværelse skulle også have resulteret i, at Frits allerede i barndommen blev indlagt med mavesår.
Udover fysisk og psykisk vold så bød ægteskabet også på utroskab, og det var ikke kun kvinder, som Osvald hev med hjem, skrev Søster i sin dagbog.
– I nat kom han hjem med en ung mand, som han havde mødt ude i byen. De hentede morgenmad klokken syv, og så gik han. Jeg har ikke sovet hele natten. Kan snart ikke holde til mere.
Hun valgte dog at blive hos ham til det sidste.
Udover at være stærk for familien så var Søster også stærk for Danmark.
Aktiv i modstandsbevægelsen
I perioden hjalp hun nemlig modstandsbevægelsen, og i den forbindelse mødte hun en norsk soldat, som hun blev forelsket i.
Selvom soldaten selv havde kone og børn, så bad han Søster om at gifte sig med ham.
Dette nægtede hun dog. Hun ønskede ikke at svigte Osvald, hvilket Frits ikke forstod.
Osvalds drikkeri medførte, at han senere fik gulsot og mavekræft. Han døde på Sundby Hospital d. 18. marts 1966.
Dermed nåede han ikke at opleve, da Frits opnåede sin største succes som skuespiller.
Frits får succes
Den kom i 1970’erne med den første ud af flere Bodilpriser, og det blev også senere til to Robertpriser.
Ifølge Morten Piil var Frits til slut en af de største i landet.
– Men Helmuth udvikler sig alligevel i 1970’erne til en af dansk film klart bedste karakterskuespillere… Og han får den første af hele fire Bodilpriser for sin dominerende hovedrollepræstation i Edward Flemings ‘Lille spejl’ (1978).
Desværre var det heller ikke muligt for Søster, der selv gik bort i 1975.
Frits endte som bekendt også med at lide en trist skæbne, når det kommer til at give efter for alkoholens magt.
Skuespilleren blev mere og mere afhængig og drak store mængder af vin, øl og brændevin.
Frits døde selv d. 12. december 2004. Dødsårsagen var akut leversvigt. Han blev 73 år gammel.
LÆS MERE:
- I dag for 20 år siden: Frits Helmuth gik bort efter sygdom
- Frits Helmuths hemmelighed blev låst inde i 20 år