
I går havde den nye sæson af ‘Årgang 20’ premiere på TV 2, og tømreren Daniel har i det forgangne år besluttet sig for at prøve en hel ny karrierevej.
Tirsdag bød på en sæsonpremiere på TV 2-programmet ‘Årgang 20’, hvor vi følger fire familier, der alle har fået børn i 2020.
Heriblandt er tømreren Daniel, der er gift med Maria, og der er sket lidt af hvert siden sidst, for han har nemlig valgt en hel ny karrierevej.
Sidste år blev han nemlig udlært tømrer, men det har ikke været en levevej, der trækker, så nu har han valgt noget helt andet.
– Tømrer var fedt og sjovt, men jeg kørte også død i det. Jeg er blevet pædagogmedhjælper på en specialskole for børn med autisme, siger han til BILLED-BLADET.
LÆS OGSÅ: Maria fra ‘Årgang 20’ deler billede af vild forvandling: “Så skete der altså lidt”
LÆS OGSÅ: Maria Mainz fra “Årgang 20”: Deler ærlige om sønnens fremtid i programmet
Jobbet er deltid
Lige nu er Daniel på anden uge i jobbet, og han understreger, at han ikke er pædagog, så derfor skal han ikke holde møder med forældrene eksempelvis.
‘Årgang 20’-kendissens eneste opgave er derfor at møde op og hygge med børnene, og han er nu blevet ansat i en stilling på 25 timer om ugen.
Dermed har han en fast fridag hver tirsdag, og hans kone Maria forklarer, at det ikke ville fungere, hvis han gik på fuldtid, fordi han har et stort ansvar for sønnen Louie, der har infantil autisme.

Sønnen udvikler sig
Da sønnen er autist har han også været sen i sin udvikling med hensyn til at lære at tale, men sidste år kunne hans mor fortælle, at sønnen var blevet mere opmærksom.
Desuden var Louie også blevet bedre til at lege med ting ved for eksempel at samle puslespil, og på det tidspunkt var det også blevet lettere at få kontakt med ham for hans forældre.
Her fortalte hans mor Maria desuden, at sønnen var blevet mere bevidst om, at familien skulle ud at gå tur, hvis hun for eksempel tog tøj frem.
Talen udvikles
Louie har også lært, at han skal tage benene op, hvis han skal have strømper på, så alt i alt er der sket meget med ham indenfor de seneste år.
Louie går en i specialbørnehave og er tilknyttet en specialpædagog, og han kan forvente at begynde at tale, når han er fire-fem år gammel.
I starten af sidste år blev Maria og Daniel så forældre igen, og Louie fik en lillesøster. Maria fødte 1. februar, det var dagen før termin, og fødslen var vellykket.
Vi ønsker Daniel held og lykke i det nye job!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!