En af landsholdslejrens profiler mener, at medierne har undervurderet Kasper Schmeichel og opfordrer til mere omtanke fremover.
Det danske fodboldlandshold befinder sig i disse dage på Marienlyst Strandhotel i Nordsjælland, hvor de træner forud for de kommende testkampe mod hv. DR Congo og Ukraine.
Én markant skikkelse er dog fraværende denne gang.
Helt konkret er der tale om Kasper Schmeichel, der for nylig meddelte, at hans aktive karriere er slut.
En skulderskade tvang i sidste ende Schmeichel til at trække sig tilbage.
Derfor har han også selv beskrevet det som en beslutning, der i sidste ende blev truffet uden om ham.
Højlund langer ud
Rasmus Højlund har gjort det klart, at han ikke er tilfreds med den måde, de danske medier behandlede Schmeichel på i slutningen af hans karriere.
“Jeg prøver ikke rigtig at læse så meget, som jeg også har sagt før. Men det er klart, at han fik en del røg af jer medier og andre, som jeg synes var lidt ubehagelig,” siger Højlund til Ekstra Bladet.
En legende siger farvel
Han siger også, at den brede anerkendelse af Schmeichels format som målmand først er kommet i kølvandet på hans afgang.
“Også på grund af, at jeg også tror, at det er gået op for jer, nu hvor han er stoppet, at det er en meget speciel målmand, vi har haft for Danmark, og hvor god han egentlig har været. Ja, I skulle måske have passet lidt mere på ham, mens han stadigvæk var her,” tilføjer han.
Det ærgrer desuden den danske angriber, at Schmeichel ikke selv fik mulighed for at sætte et sidste punktum for en lang og markant karriere på det danske landshold ved at blive klappet fra banen.