
Victor Borge blev født i København, men hans talent gjorde ham verdenskendt. Efter hans død kom datterende med nogle gribende ord om hans sidste tid.
Den 3. januar 1909 kom en ganske særlig lille dreng til verden i Danmark. Han fik navnet Børge Rosenbaum, men hele verden skulle komme til at kende ham under navnet Victor Borge. Den danske verdensstjerne blev ikke kun kendt for sine kreative talenter, men også for at udbrede mottoet “Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker”. Og gennem sin karriere fik Victor Borge i den grad smilene frem hos mange. Han havde en særlig stil, der ofte bød på musikalsk komik. Desuden var han en mester i at improvisere og få reaktioner fra sine gæster.
Ifølge Danske film fik han allerede som fireårig sin første klaverlektion, og at han havde musikken i sit blod var ikke overraskende. Begge hans forældre var musikalske. Mens faren Bernhard Rosenbaum var kongelig kapelmusikus, så var moren Frederikke pianist.
Men selvom han havde evnerne til at spille de store alvorlige klaverkoncerter, så drillede nerverne ham, når de seriøse og alvorlige stykker skulle spilles for et publikum. Men da han kastede sig over de mere humoristiske genre i film og revyer, blev der i den grad lagt mærke til ham.
Flygtede fra tyskerne
Men selvom pianisten og entertaineren formentlig kunne have haft en god og tryg karriere hjemme på de danske breddegrader, så endte han med at forlade landet. Ifølge DR tog han i 1939 til Sverige, efter han havde fået et job i Stockholm. Inden da havde han talt med en ven omkring situationen i Danmark. Han vidste ikke, hvilken vej “vinden blæste” i forhold til jødeforfølgelserne og den besættelse, der senere fandt sted af Danmark.
Han blev ifølge mediet overfaldet af danske nazister. Overfaldet skete efter han havde optrådt med tyskfjendtlige numre. Overfaldet fik ham til at tage beslutningen om at flygte ud af landet.
Det lykkedes hurtigt Victor Borge at skabe sig et stort navn i Danmark, og hele livet havde han en stor kærlighed til sit fædreland. Selvom han ikke talte engelsk, da han ankom til USA, så lykkedes det ham allerede i 1941 at komme med i Bing Crosbys populære radioprogram Kraft Music Hall. Og det stoppede ikke der. Allerede året efter udnævnte den amerikanske presse ham til “The best new radio performer of the year”. Hans navnskifte til Victor Borge kom i forbindelse med sit nye hjemland, hvor hans fødenavn ikke lå helt nemt på tungen.
Gennem forskellige radioudsendelser og senere hen tv-programmer skabt han sig et navn, der gav ham fans verden over.
Hans popularitet steg kun. Ifølge Danske film kunne han for egen regning lege Broadway-teatret Golden Theatre til sit one-man-show ‘Comedy in Music’. Her spillede han 849 gange for udsolgte huse. I 1956 skrev New York Times, at han formentligt var “Verdens mest morsomme mand”. Han havde også en gæsteoptræden hos det populære ‘The Muppet Show’.
Glemt aldrig Danmark
Men selvom succesen gjorde Victor Borge til et verdensnavn, så glemte han aldrig Danmark. Han var flere gange tilbage i sit fødeland efter krigen. Entertaineren blev i 1932 gift med Elisabeth Beatrice Heiman, men i 1950 blev ægteskabet opløst. Parret nåede gennem ægteskabet to børn.
Han blev derefter gift med den amerikanske kvinde Sarahbel Scraper, der lød kælenavnet Sanna. Parret nåede at være gift i 48 år og fik tre børn sammen.
Selvom Victor Borge kom op i alderen, så var han stadig aktiv. Blot en uge inden sin død var han i Danmark for at holde pressemøde for en koncert, som skulle have fundet sted i Tivoli i 2001.
Men selvom der var gang i den 91-årige mand, så indhentede døden også ham. Blot 12 dage før han ville have have fyldt 92 år tog han sit sidste åndedræt.
Da familien ville vække ham lørdag morgen, var han død, oplyste Victor Borges impressario Bernard Gurtman. Han døde i sit hjem i Greenwich i Connecticut i USA.
Datterens gribende ord
Kort inden sin død havde den legendariske dansker som sagt været hjemme i Danmark. Den tur omtalte datteren som en vidunderlig, succesfuld tur til København.
– Det var hjertevarmende at se den kærlighed, han blev mødt med af sit fædreland, sagde datteren Sanna Feirstein ifølge Dagbladet Ringsted.
Victor Borges store kærlighed til sit sit hjemland blev i den grad gengældt ved danskerne, og det mærkede den kendte entertainer lige til det sidste.
Hvor er det rørende, at se kærligheden mellem danskerne og entertaineren. Altid gemt, aldrig glemt.