
Den folkekære komiker blev far for første gang i en alder af 38 år tilbage i foråret.
Selvom mange nybagte forældre kan berette om lortebleer, gylp og søvnløse nætter, lyder tonen helt anderledes fra den nybagte far.
– Jeg synes, det har været meget snak om, hvor hårdt det er, men jeg synes, der er for lidt snak om, hvor sjovt det er. For det er virkelig en sjov oplevelse, siger han til BILLED-BLADET, der møder ham på den røde løber til ‘Året der gak’-showet.

Navn og køn afsløres
Thomas Warberg har indtil nu holdt kortene tæt til kroppen, når det kommer til hans lille guldklump.
Først nu afslører han, hvilket køn de har fået, og hvad det lille vidunder hedder.
Til BILLED-BLADET fortæller han, at de er blevet forældre til lille en lille dreng, der har fået navnet Alfred.
Thomas Warberg har blandt andet medvirket i ‘Live fra Bremmen’, ‘Klipfiskerne’ og ‘Stormester’.
Der sker mange store ting i hans liv for tiden. Udover at han netop er blevet far, har han og kæresten – ifølge SEOGHØR også solgt deres lejlighed på Vesterbro og står til at få en fortjeneste på 800.000 kroner.
Stort tillykke med det hele. Hjælp os gerne med at lykønske ham i kommentarfeltet på Facebook.