Frisøren Dennis Knudsen har haft en del udfordring, når det gælder retten til at køre bil. Nu kommer det frem, at han også er tiltalt for bestikkelse under sin teoriprøve.
Det har bestemt ikke været let for den 62-årige frisør Dennis Knudsen at holde skruen i vandet, når det gælder retten til at køre bil de seneste par år.
Først gik han amok, fordi han ikke kunne køre ombord på Molslinjen i sommeren 2023. Senere fik han igen frakendt kørekortet på baggrund af en gammel sag.
I forbindelse med udgivelsen af hans nye bog ‘Da bommen gik ned’, skriver han nu, at han også kom i problemer, da han senere skulle op til en ny teoriprøve.
“Det er en misforståelse”
Han er nemlig blevet tiltalt for forsøg på bestikkelse af en tilsynsførende ved Færdselsstyrelsens prøvested i Roskilde i en sag, der skal for retten næste forår.
Han tilbød nemlig vedkommende 4500 i kontanter for at lade ham bestå teoriprøven ifølge anklageskriftet. Den tilsynsførende valgte at gå videre med sagen.
– Det er en stor misforståelse. Jeg troede, jeg skulle op og skrive på et papir, men det viser sig, at man skal sidde online og bruge MitID. Jeg bruger aldrig computer og har en PA til den slags, så jeg spurgte, om jeg kunne købe mig noget hjælp, erkender Dennis Knudsen overfor Newsner Danmark.
Motorsagkyndig misforstod
Frisøren er ordblind, og derfor får han normalt andre til at skrive for sig. Når han selv forsøger sig med tekster på de sociale medier, er de som regel fyldt med stave- og kommafejl, erkender han.
Det var egentligt blot hans mening, at han ville købe sig til hjælp på den måde, at én kunne betjene computeren for ham. Men den motorsagkyndige troede altså, at han ville bestikke ham til at bestå.
– Det kunne bare ikke teknisk lade sig gøre, fordi jeg ikke kunne bruge computeren. Jeg fik stress og gik i sort. Han hjalp mig også til at komme ind på den, men så blev jeg prikket på skulderen og bedt om at forlade lokalet, forklarer Dennis Knudsen.
Dennis Knudsen er overrasket
Han siger også, at det var tilfældigt, han havde de 4500 i tasken. Han havde nemlig fået dem af sin mor til at snolde for, hvilket er en fast ting i hans familie.
Havde det været frisørens ønske at bestikke nogen, så mener han nok, at der skulle have været nogle flere penge at gøre med. Dennis Knudsen havde efterfølgende slet ikke regnet med, at det ville blive tolket som bestikkelse.
Sikke en sag for Dennis Knudsen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!