Kommentar: Parret går igennem store udfordringer i begyndelsen af deres forhold, og jeg tror desværre ikke, at det holder.
Det er ikke nogen hemmelighed, at der lidt er et par, der stikker ud i ‘Gift ved første blik’.
Forståeligt nok er de fortsat tidligt i forløbet, men hvor de andre udviser tegn på udvikling, så ses der stilstand og frustration hos Laura og Sonny.
Der er flere tegn på, at kommunikationen halter, og jeg tror desværre ikke på, at deres ægteskab holder.
Dette er en kommentar. Holdningerne heri er skribentens egne.
‘Gift ved første blik’ er et vanvittigt eksperiment, og det giver virkelig god mening, hvis begyndelsen kan være svær.
Du bliver trods alt gift med en fuldstændig fremmed, du aldrig har set før.
Alligevel bygger programmet også på præmissen om, at de er blevet matchet på nogle ligheder, og derfor burde der også være tegn på udvikling i forholdet, når deltagerne så småt bliver opmærksomme på dem.
Det går i den forkerte retning
Med Lasse og Dorthe var der en tydelig fysisk kemi fra starten, og med det seneste afsnit beviste de, at det ikke kun handlede om det.
Der blev taget et dybere spadestik, da de havde deres følelsesladede snak i Milano.
Mette og Thomas havde en ukendt forbindelse, da de blev gjort opmærksomme på, at de begge havde haft alvorlig sygdom tæt inde på livet.
Det gjorde, at de dybe samtaler kom meget tidligt i forholdet, men den gensidige fysiske kontakt viser, at der lurer mere end blot et venskab.
Med Amalie og Otto kunne det fremstå en smule overfladisk i begyndelsen, da det i starten handlede lidt om at bryde den svære start med lidt humor.
Jan og Tine var tidligt på “tantekys”-stadiet, men Tine gav udtryk for, at hun savnede lidt dybde i forholdet.
Her leverede Jan, og undervejs havde de flere fine samtaler under turen til Amsterdam.
Hertil har vi Laura og Sonny, der umiddelbart lignede et fint par på papiret.
Turen til Island blev udslagsgivende
Begge ønskede en partner med lidt sort humor, og så måtte den anden også gerne have hænderne skruet solidt på.
Det lader dog til, at forskellighederne ulmede lidt mere under overfladen, og de kommer mere og mere til syne.
Hvor Sonny er rebellen, der holder sig i gang, så har Laura omtalt sig selv som lidt af en “regelrytter”.
Sonny vil gerne have lidt mere fart over feltet, hvor Laura gerne vil føle tryghed, før hun kaster sig ud i de vilde aktiviteter.
I det seneste afsnit stod den på bryllupsrejse til Island, og her blev udfordringerne meget tydelige.
Allerede inden afrejsen havde parret været i terapi, og her gav Sonny udtryk for, at han godt kunne tænke sig lidt mere fysisk kontakt.
Omvendt syntes Laura, at det var for tidligt i forløbet, og hun ønskede at lade ham bedre at kende først.
På turen til Island skal de først i en svævebane, og selvom Laura egenlig er frisk, så er det tydeligt, at situationen ikke er den mest trygge.
Sonny forsøger at joke sig igennem det, og det lykkedes da egentlig også for Laura at kaste sig ud i det.
Vidt forskellige behov
Ikke længe efter får de en opgave fra Trine om at dele noget personligt, hvor Sonny lufter ønsket om mere fysisk kontakt, hvilket Laura siger, at hun fortsat ikke er parat til.
Her kommer der en udmelding så, at man må se, om det skal være på venneplan, eller om man skal “komme lidt ind i kampen”.
Det lyder meget alt er intet, og når man tænker på, at de har fem uger til at lære hinanden at kende og stadig kun er få dage inde i eksperimentet, så virker det meget tidligt at have den indstilling.
Sonny forklarer senere på turen, at det er svært, hvis man ikke får noget igen, og det vil jeg gerne give ham ret i.
Men hvem er så egentlig forkert på den? Det giver mening, at Sonny gerne vil mærke, at Laura også vil ham, men samtidig er det også helt okay, at Laura synes, at det lige er tidligt nok at udvise kærtegn for en fremmed.
Er der overhovedet nogen, der er forkert på den? Eller har de bare vidt forskellige behov?
Jeg tænker, at det er sidsnævnte, der er tilfældet.
Kommunikationen mangler simpelthen
Mit bud er, at det kan løses med kommunikation, for svaret må ligge i, at der skal tales om, at man har nogle behov, men samtidig anerkender og respekterer, at den anden har nogle andre behov.
I sidste ende peger det ind i en anden løsning, som også er ganske normal i et parforhold – kompromis.
Det er nemlig tydeligt, at begge ikke kan få mødt deres behov, og da det ikke er hensigtsmæssigt, at begge skal forlade deres comfort zone, så skal de være villige til at gå på kompromis.
Vi ser lidt af det, da Laura går med til at gå i The Blue Lagoon, men det falder hurtigt til jorden igen kort tid efter.
Ville ikke diskutere
Her går turen til et vandfald, hvor Sonny bliver ærgerlig over, at Laura ikke har ja-hatten på og går med ind bag vandfaldet.
Laura har sidenhen fortalt Newsner, at der var en særlig årsag til det, som Sonny ikke kendte til, men som kunne have været muligt ved bedre kommunikation.
Det samme gør sig gældende i slutningen af afsnittet, da Laura har et ønske om at blive på værelset, da de skal tidligt op.
Her havde hun håbet på at kunne have den sidste dag med Sonny og få snakket lidt.
Omvendt befinder Sonny sig i baren, hvor han falder i snak med nogle pensionister.
Endnu engang er det kommunikationen, der er et kæmpe problem, for de sætter ikke ord på deres behov og dermed får aftalt, hvordan de begge kan trives i relationen.
Den manglende kommunikation kommer der to fede streger under dagen derpå, da Laura i bilen forsøger at sætte ord på, hvad det betød for hende, at de ikke tilbragte aftenen sammen.
Fokus bliver på forskellighederne
Hertil indrømmer Sonny overfor kameraet, at han ikke har lyst til at tage den snak så tidligt om morgenen, og derfor kommer han med en kæk bemærkning, som ender med at frustrere Laura.
Igen er kommunikationen et problem. Det er helt i orden, at man ikke har lyst til at tage den snak så tidligt om morgenen. Men så lad din partner høre det. Hvorfor sige det til kameraet og dermed kun til seerne?
Hvis man omvendt havde sagt: “Jeg hører, hvad du siger, men jeg er helt smadret lige nu, kan vi tage den senere?”
På den måde får man kommunikeret, at man hører den anden persons behov samtidig med, at man giver udtryk for sine egne: jeg er træt, kan vi vente?
Det er slet ikke for at sige, at noget er forkert og noget er rigtigt, eller noget er mere rigtigt end andet.
Det er derimod for at understrege, hvor vigtig kommunikationen er, og hvor mange af de her store udfordringer, der potentielt kan skade relationen, faktisk kan løses, hvis man taler om dem.
Jeg ved, at de er tidligt i relationen, men jeg tror desværre, at kommunikationen er for dårlig, ligesom der er for meget fokus på forskellighederne.
Læg mærke til, hvordan en lighed som “vi har begge dårlig humor”, bliver til irritationsmomentet “måske er vores humor bare for forskellig”.
Kommunikationen fungerer slet ikke, og derfor er jeg ret overbevist om, at Laura og Sonny ikke ender sammen.
Hvad tænker du? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.
LÆS MERE:
- ‘Gift ved første blik’-Laura om udfordringerne med Sonny
- ‘Gift ved første blik’-Sonny reagerer på Lauras udtalelser