
Influenceren stod i weekenden overfor en dyb frygt, som hun valgte at trodse på grund af sine børn.
Weekenden gav lige danskerne en smag af sol, sommer og varme, men mandag har solen flere steder gemt sig bag mørke skyer. Mens mange håber på, at solen snart vender tilbage til vores lille land, så er de første danskere allerede begyndt at tage til udlandet for at være sikre på at opleve sommerens sol og varme.
I disse dage nyder Cecilie Schmeichel sydens sol sammen med børnene Noah og Sofie. De har taget forskud på ferien, og den står på sol, lækker mad og godt selskab.
Dage bliver brugt i pools og vandrutsjebaner, men det er også blevet til en tur på en båd. Og her stod influenceren overfor en stor frygt. Det fortæller hun om i et opslag på Instagram.
Stod overfor dybt frygt
Cecilie og ungerne er afsted uden farmand Joakim, så måtte hun finde styrken i sig selv, da hun stod overfor en dyb frygt.
– Det ved I måske ikke, men én ting jeg virkelig har det svært med… er havet, skriver hun og fortsætter:
– Jeg ved godt – det virker måske skørt. Jeg er ikke typen, der bliver bange for meget, men havet har altid vækket en dyb frygt i mig.
Men under ferien valgte hun at trodse sin store frygt og springe ud i havet. Hun har delt en video på Instagram, hvor man kan se, at hun hopper fra båden og tager sig en dukkert i det klare blå vand. Det er en særlig årsag til, at hun valgte at se sin frygt i øjnene.
– Men én ting er sikkert: Mine børn skal ikke arve mine frygter.
Derfor tog hun en dybt indåndning, iførte sig et stort smil og sprang i som den første.
– Og ved I hvad? Jeg er stolt. Stolt af mine børn, men også af mig selv. For det blev en oplevelse, vi aldrig glemmer. Nogle gange kræver mod bare ét øjeblik, og så åbner verden sig, skriver hun i opslaget.
Hvor er det bare sejt gået. Nu hjælpes vi ad med at give Cecilie en hånd for at turde trodse sin store frygt.