
Ægteparret Dick og Angel Strawbridge står henover sommeren for en stor oplevelse, hvor de drager til udlandet med deres børn af en helt særlig årsag.
I ‘Escape to the Chateau’, eller ‘Han, hun og drømmeslottet‘ som serien blev døbt på dansk, fulgte man ægteparret Dick og Angel Strawbridge, da de stod overfor et stort eventyr. De havde købt slottet Château de la Motte-Husson, og nu ventede en stor renovering for at gøre det franske slot ære igen. Slottet havde stået ubeboet i næsten 40 år. Derfor var der brug for en ekstra kærlig hånd, så fortidens glans kunne komme frem igen.
Udover at følge med i renoveringen kunne seerne også følge med i livet hos ægteparret og deres to børn Arthur og Dorothy. Efter programmet stoppede har familien langt fra ligget på den lade side. Udover gæster på slottet, så var de i efteråret på en stor turné i Storbritannien, og nu venter endnu et eventyr dem.
Børnene har store planer
Denne gang drager de til Australien, hvor de med deres turné kommer til flere byer. Der har været nedtælling i gang til rejsen længe.
– Som familie er vi så glade for at skulle tilbage til Australien. Vi prøver altid at få så meget med som muligt, kulturen, menneskene, maden, fortæller Dick og Angel til Newsner.
Også Arthur og Dorothy har oplevet landet “down under” før, og de har store planer om, hvad de skal opleve.
– Vi har et par nye byer, som vi glæder os til at udforske, men Arthur og Dorothy har en stor to-do-liste, som er inspireret af vores yndlingsminder fra vores sidste besøg. Rottnest Island, Luna Park, Lone Park Sanctuary er bare nogle få, lyder det fra ægteparret.
Australien er kendt for sin surferkultur, og stranden trækker da også i familien. Turnéen finder sted i juli, og det kan måske komme til at spænde lidt ben for en tur i bølgen blå.
– Hvis vi kan få plads til lidt strandtid, ville det være perfekt. Men det er vinter, så vi får se, lyder det fra parret.
Man kan læse endnu mere om Dick og Angel og deres fantastiske slot på deres hjemmeside lige HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske familien rigtig god tur Down Under og alt det bedste fremover.