DR-kendis afslører: Var bange for at dø

En farlig hændelse fik DR-kendissen til at frygte, at det værste kunne ske.

Ni danskere medvirker i DR-programmet ‘Alene i vildmarken’, hvor de opholder sig alene i den finske natur.

Blandt deltagerne finder man den 40-årige Stefanie Lea Paulsen, som fejrede sin fødselsdag langt fra familien.

Dagen endte endda med at blive dramatisk, da hun trådte ned i et hvepsebo. Det var særligt farligt for hende, da hun er allergisk over for hvepsestik.

Blev stående

Stefanie fortæller til SE og HØR, at seerne ikke fik hele hændelsen med på kameraet.

“Jeg træder lige ned i boet, og det, man ikke så på kameraet, er, at hele sværmen er faktisk lige bag mig,” siger hun.

Det fik hende til at trække halskraven op foran ansigtet og stå helt stille, mens hvepsene kredsede omkring hende.

Stefanie mente, at en af hvepsene muligvis var dronningen, hvilket fik hende til at frygte for, at sværmen ville angribe.

Tankerne gik derefter hurtigt til hendes to sønner på 15 og 17 år, da hun var bange for at dø.

Kendte risikoen

Stefanie opdagede sin allergi året før under en jagttur i USA med sin søn. Her blev hun stukket tre gange, hvorefter hendes hjerte slog voldsomt, og halsen begyndte at lukke sig.

Efter omkring ti minutter faldt hun sammen, hvorfor andre måtte bære hende ned fra bjergene, mens en ambulance blev tilkaldt.

Lægerne vurderede, at reaktionen var forårsaget af allergi, og siden har hun haft en EpiPen med sig. Under optagelserne lå hendes EpiPen dog i shelteret et kort stykke væk.

“Jeg følte, at alt var i orden. Men når du står med foden i et hvepsebo, og du står med hvepse omkring dig i flere minutter, så var jeg bare sindssygt bange,” siger hun.