DR-kendissen har løftet sløret for en blodig ulykke, der medførte, at hun mistede fire af sine tæer.
En alvorlig barndomsulykke kostede Louise Herping fire tæer, men det er først nu, at hun har faldt om oplevelsen, hvilket sker i en særlig sammenhæng.
Louise Herping har netop på grund af denne ulykke selv været indlagt som barn, og det er en erfaring, hun gerne vil bruge til noget godt.
Den 46-årige investor fra ‘Løvens Hule’ var fredag derfor en del af Charity Catwalk.
Det er et arrangement, der har til formål at samle penge ind til Legeheltene, som skaber leg og bevægelse for indlagte og udsatte børn.
Mistede fire tæer
Herping var blot seks år gammel, da en alvorlig ulykke i 1986 endte med at sende hende på hospitalet i hele to måneder.
Her blev højre fod nemlig knust i så voldsomt et omfang, at hun mistede fire tæer og i dag kun har storetåen tilbage.
“Jeg har selv prøvet at være indlagt i to måneder, da jeg var seks år gammel og kunne kigge ud på børnene, der legene i sneen, mens jeg kedede mig voldsomt. Så jeg synes, det er fantastisk, at Legeheltene findes, så tiden ikke bliver så kedelig for de børn, der er indlagt,” siger hun til SE og HØR.
Netop den oplevelse gjorde det let for hende at takke ja til at være en del af fredagens arrangement.
Havde egne sko med
Louise Herping kan stadig gå, men det er ikke alle typer sko, der er lige nemt for hende at gå i.
Catwalken var heller ikke noget, hun havde prøvet kræfter med før, men heldigvis havde hun fået lov til at tage sine egne sko på.
“Jeg har ingen erfaring med catwalk, men jeg har fået at vide, at jeg bare skal gå lige ud og vende, så mon ikke det går? Men apropos… så har jeg jo kun storetåen, så det er ikke alle sko, jeg kan gå i. Men jeg har gudskelov fået lov til at have min egen sko med, som jeg kan gå i,” siger hun.