DR-kendissen afskedigede hele sin medarbejderstab efter et underskud på en million kroner i 2025.
Efter en succesfuld optræden i tv-programmet ‘Løvens Hule’ i 2024 gik det stærkt for iværksætteren Frederik Svinth.
Han sikrede han sig ikke blot en investering på 400.000 kroner til sin virksomhed bag samtalekortene ‘SNAK’, men også en masse omtale, hvorfor omsætningen samme år nåede op på syv millioner kroner.
I 2025 vendte billedet imidlertid, da regnskabet endte med et minus på en million kroner.
Frederik Svinth har som konsekvens heraf afskediget hele sin medarbejderstab. Det har han selv fortalt om til Ekstra Bladet.
Fra vækst til underskud
“Vi havde en god tid med vækst efter ‘Løvens Hule’. Det gav en kapow-effekt. Jeg fik bygget et stort skib op med 5-6 medarbejdere og begyndte at købe ind fra udlandet. Det var blevet så stor en maskine,” siger Frederik Svinth.
Ekspansionen viste sig at overstige, hvad virksomhedens økonomi kunne bære på sigt.
Med andre ord, så endte han med at have samlet for stort et hold omkring sig, og det var der i sidste ende ikke penge til at betale for.
Ny aftale og international ambition
Som en reaktion på den uholdbare situation indgik Frederik Svinth en aftale med det franske selskab Asmondee, der fremover kommre til at varetage den daglige drift af virksomheden.
“Det var følelsen af, at det hele pludselig var lidt for ustabilt. Og derfor tog jeg valg, der forhåbentlig kan stabilisere det hele og skabe sikkerhed både for mig privat og for produktet,” siger han.
Omlægningen har desværre gjort det umuligt at fastholde de hidtidige medarbejdere, og Svinth er naturligvis meget trist over, at han har været nødt til at sige farvel til dem.
Selskabet Asmondee er hjemmehørende i Frankrig og har etablerede kunderelationer i USA, Holland, Tyskland, Italien og Japan – markeder som Svinth nu håber at nå med sit eget koncept.