DR-kendis med stor afsløring: Lever med kronisk sygdom

Livet har ændret sig meget for den kendte DR-deltager, som har åbnet op om en sygdom, der påvirker hans hverdag.

Jesper Vetter Schoelzer, som seerne gennem de seneste måneder har lært at kende gennem DR-programmet ‘Gift ved første blik’, fortæller nu om en kronisk sygdom, han lever med.

Privat er der sket for ham, siden han for første gang mødte Line Vetter Schoelzer ved alteret. Parret har nu valgt at tage samme efternavn og har desuden afsløret, at de har fundet sig et nyt hjem, hvor de kan fortsætte livet sammen.

Den nye hverdag byder dog også på en udfordring, som Jesper må forholde sig til dagligt. Det fortæller han i et interview med BILLED-BLADET.

Stort søvnbehov

Jesper afslører i interviewet, at han for tre år siden fik diagnosen hypersomni, der medfører et usædvanligt stort søvnbehov. Tilstanden er kronisk, og gør, at han kan falde i søvn meget hurtigt.

“Det betyder, at jeg kan falde i søvn rigtig, rigtig hurtigt, og min hjerne tror, at jeg har brug for mellem 12 og 14 timers søvn,” siger han.

Tilstanden betyder dog ikke blot, at han har brug for søvn. Den kan også føre til nedsat koncentration og hjernetåge. Sygdommen kan desuden gøre det svært for ham at vågne, når han har sovet i mange timer.

For Jesper betød det meget endelig at få at vide, hvorfor han havde behov for så meget søvn. Den behandling, han siden har fået, har været med til at gøre hans hverdag en del lettere.

Tager medicin

Som følge af diagnosen, er medicin nu noget, der indgår i Jespers daglige rutine og hjælper ham med at holde trætheden på afstand.

“Jeg får faktisk medicin, så jeg ikke falder i søvn, ellers går jeg rundt og er træt hele tiden,” siger han.

Når han følger behandlingen, oplever han kun ganske få gener fra sygdommen. Forandringen har derfor også været mærkbar for ham, efter at han fik sin diagnose.

Hvis han glemmer at tage sin medicin, er det dog en helt anden sag, for så vender trætheden hurtigt tilbage.