DR-kendis med stor afsløring: Sker for anden gang

DR-kendissen har afsløret, at han inden længe skal være far for anden gang.

Der er glæde at spore hos Michael ‘Skatter’ Sommer og Maria Kronholm, da de har løftet sløret for, at de inden længe skal være forældre igen.

Nyheden om, at enten en lillebror eller lillesøster er på vej, har parret selv valgt at dele på det sociale medie Instagram.

Video afslører nyheden

Opslaget består af en video, hvor hele husstanden er samlet omkring familiens to heste.

Den 2-årige datter Malia sidder på den ene hest iført en trøje med påskriften ‘Jeg skal være storesøster’, mens et skilt ved den anden hest gør det klart, at der ankommer en ny rytter i 2027.

“Et lille hjerte slår, under mit eget,” skriver Maria Kronholm i sin tekst til videoen.

Meldingen er kommet ganske få måneder efter, at familien måtte tage afsked med deres meget afholdte hest Dream.

Maria Kronholm ser derfor graviditeten som et tegn og forestiller sig, at hesten har sørget for, at datteren ikke skal vokse op uden søskende.

Termin har særlig betydning

Hun løfter i samme ombæring også sløret for, at ønsket om flere børn har været der længe.

“Det er uforståeligt, for vi har prøvet i over 2 år uden held. Henvist til fertilitetsbehandling (det er en lang proces, så jeg nåede kun til samtale og undersøgelse). Men et par måneder efter vi mistede Dream, blev jeg gravid,” skriver hun.

Barnet ventes at komme til verden i marts 2027, og selve datoen har en helt særlig betydning hjemme hos parret, da den falder sammen med dagen, hvor Dream gik bort.

Michael ‘Skatter’ Sommer fik sit gennembrud med sin deltagelse i DR-programmet ‘Gift ved første blik’ i 2019.

Året efter blev han kæreste med Maria Kronholm, som han for første gang vist frem offentligt ved Reality Awards 2020.