DR-profil flytter fra manden: Er bedre givet ud

Den kendte DR-profil pakker snart kufferten og flytter til udlandet – og hun tager ikke manden med.

Stéphanie Surrugue skal inden længe gøre sig klar til at forlade sin bolig på Christianshavn til fordel for et længere ophold i den franske hovedstad.

Fra januar næste år og fem måneder frem skal den 49-årige udlandskorrespondent dække det franske valg for Danmarks Radio.

Det indebærer, at hun igen får mulighed for at nyde Eiffeltårnet, som hun kender fra et tidligere ophold i byen.

Familien bliver derhjemme

Til Ekstra Bladet forklarer den kendte korrespondent, at der er en bestemt baggrund for beslutningen om at rejse af sted.

“Jeg har boet dernede før. Så har vi besluttet, at den her valgkamp er så vigtig i Europa, så det er bedre givet ud at jeg er dernede,” fortæller Surrugue.

Turen til Paris kommer hun derfor til at tage alene, da både ægtemanden Lasse Engelbrecht og sønnerne forbliver i Danmark under opholdet.

Ifølge Surrugue er der dog opbakning at hente derhjemme, da Engelbrecht selv arbejder som journalist på DR og har forståelse for, at jobtilbuddet var svært at afvise.

Får besøg i Paris

Selvom familien ikke kommer til at flytte med til den franske hovedstad, regner Surrugue dog med besøg fra dem, mens hun opholder sig i Frankrig.

Hun har da også allerede en plan for at lokke drengene til at tage turen over grænsen.

“Drengene elsker baguettes, så der er lidt at lokke med. Og så skal vi huske på, at der ikke er langt til Paris. Vi skal nok få set hinanden,” siger hun.

Det er ikke første gang, at værten bag podcasten ‘Stjerner og striber’ bosætter sig i Paris. Hun har nemlig tidligere boet der i en længere periode for bedre at kunne dække fransk stof.

 

Læs mere om...