Efter flere år: Nu sker det endelig for TV 2-par

TV 2-parret kan glæde sig over, at det endelig er lykkedes for dem efter flere års forsøg.

Nibras Aziz og hendes mand Obaid-Ul-Hassen venter deres første barn sammen.

Parret har selv delt den gode nyhed med offentligheden i et opslag på det sociale medie Instagram, hvor de også beskriver en lang og vanskelig vej til graviditeten.

I opslaget fremgår det, at Nibras Aziz blandt andet har gennemgået IVF-behandling i tre år og oplevet to ufrivillige aborter undervejs.

“Vi har holdt på en lille hemmelighed. Tre år, to aborter, mange kanyler og hospitalsture senere. Men nu tør vi endelig tro på vores lille IVF-mirakel”, skriver parret i teksten til videoen.

Til Billed-Bladet oplyser Nibras Aziz, at hun befinder sig i sjette måned af graviditeten.

Kendte fra TV 2

IVF, som parret omtaler, er en forkortelse for In Vitro Fertilisering, som også er kendt som reagensglasbehandling.

Metoden indebærer, at æg udtages fra kvindens æggestokke og befrugtes med mandens sæd i et laboratorium. Det befrugtede æg overføres derefter til kvindens livmoder.

Nibras Aziz og Obaid-Ul-Hassen blev landskendte, da de i 2023 vandt TV 2’s boligprogram ‘Nybyggerne’.

Nibras Aziz opnåede efterfølgende yderligere synlighed som deltager i TV 2-programmet ‘Spillet’.

 

Læs mere om...