En bestemt ting fylder Putins tanker med ængstelse.
Når vi følger med i nyhederne, er der visse historier, der fylder mere end andre.
Mange spekulerer over, hvad der egentlig skal til, for at situationen kan ændre sig.
Det er et spørgsmål, som mange har stillet sig i den seneste tid, når blikket rettes mod en af de mest omtalte konflikter i Europa.
Den langvarige krig i Ukraine har strakt sig over adskillige år, og undren over, hvornår den mon kan finde sin afslutning, fortsætter med at optage mange.
Ofte rettes fokus mod militære strategier eller diplomatiske samtaler som de mest betydningsfulde elementer.
En fremtrædende kritiker af Vladimir Putin fremsætter dog en teori om, at årsagen skal søges et ganske andet sted.
Ifølge denne kritiker er den russiske leders dybeste bekymring ikke selve Ukraine, men derimod de følger, en fredsslutning ville medføre.
Frygter magttab
Bill Browder, som tidligere stod i spidsen for investeringsfirmaet Hermitage Capital Management i Rusland, vurderer, at krigen primært drejer sig om Putins personlige politiske fremtid.
Browder fik i 2005 forbud mod at rejse ind i Rusland, efter han havde afsløret udbredt korruption. Han har siden da været en af Kremls mest åbenmundede modstandere.
I et interview med avisen The Independent udtaler han, at en fredsaftale potentielt kan vise sig at være langt mere risikabel for Putin, end selve den igangværende krig er.
“Hvis han slutter fred, mister han magten. Hvis han mister magten, bliver han hængt fra en lygtepæl,” siger Browder.
Han forklarer, at krigen derfor ikke handler om at værne om den russiske befolkning eller at genvinde historiske landområder, men derimod om at bevare kontrollen i Kreml.
Browder påstår desuden, at Putin og hans nærmeste har tilegnet sig værdier for omkring en billion dollar fra den russiske statskasse.
Det skriver Dagbladet.
Fred skaber spørgsmål
Browder forudser, at en afslutning på konflikten vil få et stort antal russere til at granske de massive menneskelige og økonomiske udgifter.
Den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies (CSIS) skønner, at Rusland siden invasionen af Ukraine i februar 2022 har mistet omkring 1,4 millioner soldater, når både faldne og sårede tælles med.
Stopper krigen uden en klar russisk triumf, løber Kreml ifølge Browder den risiko, at befolkningen begynder at drøfte, hvorvidt alle de bragt ofre var nytteløse.
Ekspert ser dilemma
Arne Bård Dalhaug, som er pensioneret generalløjtnant og specialist i Rusland, finder analysen troværdig.
Han mener, at Putin kun kan bringe krigen til ophør uden alvorlige politiske følger, hvis Rusland opnår en så overvældende sejr, at ingen kan betvivle invasionens legitimitet.
Dalhaug fremhæver desuden, at 2026 markerer det første år, hvor krigen i vid udstrækning finansieres via øgede skatter og afgifter frem for landets valutareserver.
Det medfører, at et større antal russere nu direkte oplever de økonomiske eftervirkninger.
Han forventer ikke, at Putins regime står over for et umiddelbart sammenbrud. Dog befinder den russiske præsident sig ifølge eksperten i en svær situation.
En afgørende militær triumf synes stadig vanskelig at opnå, samtidig med at en fredsaftale kan igangsætte en diskussion om krigens omkostninger, en debat Kreml har en tydelig interesse i at undgå.
