En juridisk detalje i en gammel aftale kan få store konsekvenser for USA’s militære tilstedeværelse i Grønland, hvis landet bliver selvstændigt.
Når lande indgår aftaler, er der ofte mange lag af forhandlinger og betingelser.
Nogle gange gemmer der sig små, men afgørende detaljer i de juridiske tekster, som kan få store konsekvenser i fremtiden.
Det gælder især, når det handler om sikkerhed og militære anliggender, hvor selv små ændringer kan rykke ved magtbalancen.
En sådan detalje kan potentielt ændre meget, hvis en bestemt situation opstår.
USA’s militære tilstedeværelse i Grønland opfattes typisk som en fast del af Arktis’ sikkerhedspolitiske virkelighed.
Men bag den store Pituffik Space Base ligger der en juridisk finte, som kan få enorm betydning i fremtiden.
Det vurderer Bo Wacker fra POV i en analyse.
USA har nemlig ikke indgået sin vigtige forsvarsaftale med Grønland.
Den konkrete aftale er derimod indgået med Danmark.
Det betyder, at hele grundlaget for den amerikanske tilstedeværelse kan blive genstand for diskussion den dag, Grønland eventuelt vælger at blive en uafhængig stat.
Koldkrigsaftale
Grundlaget for USA’s militære aktiviteter i Grønland stammer fra en forsvarsaftale fra 1951.
Dengang var verden præget af den kolde krig, og Grønland blev anset for at være et strategisk nøgleområde mellem USA og Sovjetunionen.
Aftalen gav amerikanerne ret til at bygge og drive militære anlæg på grønlandsk territorium, herunder den base, der i dag kaldes Pituffik Space Base.
Men aftalen blev indgået mellem USA og Kongeriget Danmark. Grønland var ikke en selvstændig part i forhandlingerne.
Ingen automatik
Hvis Grønland en dag træder ud af rigsfællesskabet, vil situationen ændre sig markant.
Danmark vil ikke længere kunne give samtykke til amerikanske militæranlæg på grønlandsk jord. Derfor skal eksisterende aftaler genforhandles eller indgås på ny.
“Der er ikke tale om nogen form for automatisk videreførelse. Hvis Grønland bliver selvstændigt, skal aftalerne enten genforhandles, genindgås eller udtrykkeligt bekræftes.”
Det vurderer professor emeritus i folkeret Frederik Harhoff.
Eksperter peger dog på, at et brud ikke nødvendigvis betyder, at USA forlader Grønland.
Tværtimod vurderes det sandsynligt, at begge parter vil have en interesse i at fortsætte samarbejdet. USA ser fortsat Grønland som et strategisk vigtigt område, mens et selvstændigt Grønland kan få brug for sikkerhedspolitiske garantier.
Forskellen er blot, at Washington ikke længere skal ringe til København.
Telefonen vil i stedet skulle gå direkte til Nuuk.
