Forfatteren og sejleren er lige nu på barsel med familiens yngste medlem, og det har fået ham til at tænke over nogle ting.
Emil Midé Erichsen og familien kom tidligere i år hjem til Danmark, efter de havde nydt flere måneder ombord på Havana. Turen bød på flere store oplevelser og eventyr
Emil og hustruen Louise har tre drenge sammen: Hugo, Rumle og Eik. Det var i marts sidste år, at forældrene kunne fortælle, at familiens seneste skud på stammen var kommet til verden.
Lige nu går forfatteren hjemme på barsel med Eik, og det har sat gang i tankerne. Det fortæller han om i et nyt opslag på Instagram.
Tingene var ændret sig
I et nyt opslag på Instagram fortæller han, hvordan han ofte har travlt, når han er på land. Det høje tempo passer ham fint, men han ved, at han er nødt til at have tidspunkter med mere ro for at udligne det høje tempo.
– I lange perioder er havet det helle – dér, hvor jeg ikke må bevæge mig hurtigt, men skal turde dvæle ved de små ting. Da jeg var yngre, ræsede jeg hen over koralrevet. Det handlede om at tilbagelægge så mange meter som muligt i den evige jagt på hvalhajen, der gemte sig bag det næste hjørne. Jeg har stadig til gode at se en, så jeg ved nu, at det gør den ikke, skriver han og fortsætter:
– I stedet har jeg sat farten ned og koncentrerer mig i dag om få meter af havbunden. Jeg husker at stoppe op ved en viftekoral og bruge tid på at tilvende mine øjne til de små, fantastiske dyr, der lever mellem dens grene. For dem ser man bare ikke, hvis man ikke giver sig tid. Nogle gange tager det 10-12 minutter at finde de små pygmæsøheste, som er på størrelse med min nedbidte lillefingernegl. Nærværet med naturen formår at lukke alle tanker fra den anden side af overfladen ude og giver en ro, som forplanter sig til hverdagens mere stressende elementer.
Øver sig
Han fortæller, at han har fundet roen den sidste tid på Havana. Her er der nemlig nem adgang til havet.
For tiden er han på selvbetalt barsel med Eik hjemme i Danmark, mens han samtidigt passer butikken. Nu forsøger han at finde roen sammen med sin yngste søn.
– Jeg øver mig i at gøre tiden med den lille fyr til turen under overfladen. At gøre de timer med ham til dem, hvor jeg lader tiden gå langsomt, og tankerne ikke flyver på arbejde, men fastholdes i øjeblikket. Men det er røvsvært, når havet ikke ligger som en dyne omkring mine ører og med sin tyngde lukker alt andet ude.
Men det skal lykkes – for Eiks skyld, men i lige så høj grad for min egen. For det er jo ofte i de helt små, langsommelige ting, at den egentlige oplevelse gemmer sig, skriver han.
Hvad tænker du om hans ord? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.
LÆS MERE: