Familiemennesket Anette Støvelbæk tog en vigtig beslutning

Skuespilleren Anette Støvelbæk fortæller, at hun gjorde noget helt særligt sammen med sine farmor og mormor.

Anette Støvelbæk har tidligere fortalt Newsner, at hun er et kæmpe familiemenneske. Det betyder meget for hende at være sammen med familien, både den helt nære og den større familie.

Lige nu kan hun ses i serien ‘Generationer’, et familiedrama, der udfolder sine karakterer gennem et krimiplot. Serien starter, da et mumificeret spædbarnslig findes i en lejlighed på Frederiksberg under en renovering. Her påstår familiens gamle mormor, at det er hende, der er skyld i barnets død. Men familien er ikke sikre på, om hun har ret eller det er en sygdom som taler.

Seriens hovedforfatter Anna Emma Haudal fortæller i oplægget til serien, at det slog hende, da hendes mormor døde, at de ikke havde stillet alle de vigtige spørgsmål, inden mormoren gik bort. Da Newsner spørger Anette Støvelbæk, om hun har oplevet noget lignende er svaret klart.

Vigtig erkendelse

Hun fandt tidligt ud af, at det var vigtigt at bruge tid med den ældre generation af familien.

– Jeg gjorde faktisk det, at jeg både med min farmor og min mormor brugte rigtig meget tid sammen med dem. Jeg kom fast ved min farmor og mormor, og jeg vidste godt, at på et tidspunkt så havde jeg dem ikke mere. Det ved man jo, når folk kommer op i alderen, så jeg synes vi fik snakket om virkelig, virkelig mange ting, fortæller Anette Støvelbæk til Newsner og fortsætter:

– Jeg kan huske at snakke med min mormor, som jo ellers var en ret pæn dame og meget, meget kærlig. Vi kom til at snakke om hendes menstruation, hendes første kæreste, min morfar og sådan nogle ting, som vi ellers ikke havde været rundt omkring, men det kom frem, fordi vi sad alene hende og jeg.

Mormoren boede lidt væk, så besøgene blev ofte til frokost og snak mellem de to familiemedlemmer, hvor de havde god til til at komme vidt omkring.

Hun omtaler det som en øvelse, som man bør kaste sig ud i, og hun kan kun opfordre andre til at få de dybe samtaler med den ældre generation.

– Jeg kan kun sige: “kast jer ud i det”. For det er virkelig en gave at få sin noget af sin historie fortalt på den måde også. Så det har jeg faktisk gjort med både min mormor og min farmor, fortæller Anette Støvelbæk.

LÆS MERE: