Frederik Haun nyder ferien: Alt det han drømte om

Lige for tiden er Frederik Haun og Morten Kjeldgaard i Spanien på ferie med deres to små piger. Nu fortæller influenceren, at ferien lige nu føles som det bedste, de har gjort for deres familie.

Ægteparret Frederik Haun og Morten Kjeldgaard har sagt farvel til det ustabile danske sommervejr og goddag til Spaniens sol og varme. Mens vejret herhjemme konstant skifter mellem regn og sol og gør det besværligt at finde det rigtige tøj til en tur udenfor, så kan ægteparret og deres små døtre nyde varmen i udlandet.

Ferie med to små børn er meget anderledes end når man blot er voksne mennesker afsted. Nu har Frederik Haun delt nogle nye billeder fra deres tur, og her sætter han ord på, hvordan turen har været for dem. De har nemlig haft en ganske særlig skøn oplevelse.

Det bedste for vores familie

Selvom Nora og Emma endnu ikke er fyldt et år, så er turen til Spanien ikke deres første tur til udlandet. I marts var familien i Thailand, hvor den stod på både afslapning og familiebesøg.

Denne gang er de ikke nede og besøge familie, men der er gode venner med på turen. På billederne kan man se, hvordan der både bliver leget i poolen, hygget indenfor i skyggen og læst bøger.

– Ferie med tvillinger på ni måneder lyder måske som opskriften på kaos – men lige nu føles det som det bedste, vi har gjort for hele familien, skriver Frederik Haun til billederne. Her kommer han ind på, at selvom forældrene ikke kan ligge med en bog i hånden på en solseng, så er der noget befriende ved at forlade hverdagens faste rammer og bare være sammen som en familie.

– Vi sover faktisk helt til kl. 6.30 i stedet for kl. 5 og ja, det føles næsten som at sove længe. Måske er det alle turene i poolen, den friske luft og de mange nye indtryk, der gør pigerne dejligt trætte. Eller måske har det båret frugt, at gå fra tre til to lure de sidste to uger.

Han fortæller også, at ferien fyldt med alle de ting, som han drømte om.

– Det er langt fra en ferie med ro. Men den er fyldt med nærvær. Fyldt med alt det, jeg har drømt om: kaos, grin, små øjeblikke og en hel masse kærlighed.

Hvor ser det bare ud til at være en skøn ferie for familien. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem en god tur.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...