
Frederik Haun og Morten Kjeldgaard har nået en ny milepæl i deres forhold. I dag kan de nemlig fejre, at de har været gift i to år.
Det afslører tv-personligheden Frederik Haun selv på Instagram, hvor han deler et romantisk billede med sin bedre halvdel.
På det romantiske billede ser han og partneren hinanden dybt i øjnene, mens de står i deres fineste puds. De står tæt i noget, der ligner bryllupstøj, og stemningen emmer af kærlighed og nærvær.
Til billedet skriver Frederik Haun, der blandr andet er kendt fra ‘Den store bagedyst’, følgende:
– Bomuldsbryllup (2 år) med min kærlighed. Glæder mig til at skrive mange flere sms’er med dig i fremtiden, de har ændret sig lidt, siden vi begyndte at date for 7 år siden.
Et billede mange kan spejle sig i
Der er en hel bestemt mening med opslaget. For på overfladen er det ren romantik.
Men under billedet folder han en anden historie ud – én, som mange forældre vil nikke genkendende til.
For sammen med det romantiske billede deler han også en række gamle og nye SMS-beskeder mellem ham og kæresten. Og her er tonen en ganske anden – men ikke mindre ægte.
For sammen med det romantiske billede deler han også en række gamle og nye SMS-beskeder mellem ham og kæresten. Og her er tonen en ganske anden – men ikke mindre ægte.
-Jeg skal ned og træne nu her. Så smutter jeg ud i solen og ligger mig efter. Kan også hoppe i Frederiksberghave, skrev den ene.
– Hvor du hopper hen, hopper jeg bare efter, lød det hurtigt tilbage.
Fra sommerflirt til småbørnsliv
Men i dag lyder beskederne mere sådan her:
-Hvor er bleerne?’
– ‘De er inde i det store skab på pigernes værelse nederst’.
Samtalerne har ændret sig. Ikke fordi kærligheden er væk, men fordi livet er det, det er: fuld af ansvar, rutiner og søvnmangel.
Parret blev nemlig forældre til tvillinger for nylig, og det har naturligt sat sit præg på både hverdagen og forholdet.
Vejen til fædreskabet har ikke været let for parret, men efter graviditetsværten Nanna, selv meldte sig på banen og tilbød at bære deres børn, fik de deres store drøm opfyldt.
Og resten er historie. Hvor der før var tid til spontanitet og romantiske sms’er, handler kommunikationen nu ofte om praktiske detaljer, som hvor bleerne ligger, hvem der tager næste nattevagt, eller eksempelvis hvad der er til aftensmad.
Du kan se det fulde opslag herunder:
Uanset hvad ønsker vi parret stort tillykke med bryllupsdagen. Hjælp os gerne med at lykønske dem i kommentarfeltet på Facebook.