
Dorthe fra ‘Gift ved første blik’ fortæller i et interview med Newsner, hvordan hun havde det med at blive sat sammen med Lasse.
‘Gift ved første blik’ er endelig tilbage, og torsdag blev vi introduceret for to skønne par.
Ikke nok med det så hører vi endda også, at eksperterne kalder det ene for et af de stærkeste match nogensinde.
Det er store ord, når man tænker på, at programmet ikke ligefrem har for vane at producere holdbare par.
Med andre ord er der lagt op til spænding i dette års sæson.
Det omtalt par er Lasse og Dorthe, der samtidig også var det første par, der blev gift.
Håb fyldte mere end skepsis
Newsner har talt med Dorthe, der har sat lidt ord på det med at tilmelde sig programmet.
– Det har ikke lykkedes mig at finde en i den “virkelige” verden. Jeg har haft blandede oplevelser med onlinedating, og synes det ville være alt for skræmmende at gå direkte op til en fyr, jeg synes så sød ud og invitere ham ud.
– Ja, så kan man jo spørge sig selv, hvordan i al verden jeg havde modet til at gifte mig med en komplet fremmed. Og det var naturligvis heller ikke uden en hvis portion skepsis, da jeg tilmeldte mig programmet. Men håbet fyldte alligevel mere, for her er vi to mennesker, der går ind i det på de samme præmisser og villige til lige at give det ekstra for at få det til at lykkes.
Og det er meget tydeligt, at Dorthe og Lasse er på bølgelængde.
Parret virker meget glade for hinanden, og Dorthe indrømmer da også, at det allerede var sådan fra begyndelsen.
– Jeg blev meget glad, da jeg ser Lasse for første gang, jeg synes, han så så sød ud. Jeg får vist sagt “wauw”, og jeg kan se, jeg har mine veninders accept.
Et af de bedste minder
Selvom det var grænseoverskridende at blive gift med en fremmed, så fortæller Dorthe, at Lasse på en eller anden måde slet ikke føltes så fremmed igen.
– Jeg var så heldig at blive gift med Lasse og det fantastiske var, at han hurtigt slet ikke føltes som en fremmed. Han var så dejlig jordnær og umiddelbar med det største, dejligste smil.
Parret deler en masse kys i afsnittet, og selvom nogle kunne være tilbøjelige til at tænke, at det måske lige var tidligt nok, så er det faktisk stadig et af de bedste minder fra dagen, fortæller Dorthe.
– Der er mange skønne minder fra den dag. Vores første møde er naturligvis nr. 1, men det ligger i tæt konkurrence med vores første kys ved fotograferingen.
Newsner har ligeledes talt med Lasse om, hvad han gjorde sig af tanker, da han så Dorthe første gang.
Det kan du læse mere om herunder.
LÆS MERE:
- Lasse fra ‘Gift ved første blik’: Dette var det bedste ved brylluppet
- Otto fra ‘Gift ved første blik: Sandheden om de manglende kys