Efterårsferien sluttede ikke på den bedste måned for Kathrine Kelså Harders, der måtte en tur på operationsbordet.
For mange er efterårsferien en hyggelig stund, hvor man får hygget med familien, nydt det smukke efterårsvejr og måske tager et smut i sommerhus. Desværre bød denne efterårsferie på en kedelig oplevelse for Kathrine Kelså Harders, som mange kender fra hendes medvirken i ‘Gift ved første blik‘. Det fortæller hun nu i et opslag på Instagram.
Hun fortæller, at efter fem dage med tiltage smerter og to ture til lægen, så kunne hun søndag ikke mere. Hun ringede derfor til vagtlægen, og tog afsted til sygehuset. Med sig havde hun sin mindst datter Marina. I opslaget forklarer hun, hvordan hun havde dårlig samvittighed overfor sin lille pige, fordi hun ikke kunne være der for hende. Der var heldigvis nogle søde kvinder der hjalp hende og sagde til lægen, at Kathrine skulle til først. Og der var en god grund til, at Kathrine havde så store smerter.
Opereret
Hun fortæller, at selvom hun fik morfin for de voldsomme smerter, så hjalp det ikke. Lægerne undersøgte hende og det endte med, at hun blev indlagt. Her ventede flere undersøgelser.
– Jeg fik lavet røngten og ct uden noget særligt resultat, men i MR så de, at jeg havde betændelse i galdeblæren.
Tirsdag kom hun derfor i narkose og fik fjernet galdeblæren og en sten fra de dybe galdegange.
– Der kom lidt salt galde ud, de gjorde selvfølgelig rent, men det gør, at jeg har lidt ekstra ondt. Jeg har det efter omstændighederne godt, men har smerter, kvalme og ekstrem træthed. Så det er godt at være hjemme, skriver hun i opslaget.
I 2018 deltog Kathrine i ‘Gift ved første blik’, hvor hun blev gift med Michael. Det match var i den grad et drømmematch. De to er efterfølgende blevet sammen og har fået to børn. I 2022 kom datteren Leonora til verden, mens lille Marina blev født den 9. april i år.
Familieudvidelsen er ikke den eneste store ændring, som familien har gennemgået i år. De har nemlig solgt deres hus og er i stedet flyttet i en tjenestebolig som hører til Michaels arbejde.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Kathrine rigtig god bedring.
LÆS MERE:
- ‘Gift ved første blik’-Kathrine i vild forvandling
- ‘Gift ved første blik’-Kathrine deler billeder af sin nye datter