'Gift ved første blik'-Sonny reagerer på Lauras udtalelser

Sonny og Laura i 'Gift ved første blik' — Brian Lichtenstein / DR

Sonny fra ‘Gift ved første blik’ reagerer nu på Lauras udtalelser om turen til Island.

Det skulle have været deres måske mest romantiske ferie i livet, men den endte et helt andet sted.

Laura og Sonny blev i ‘Gift ved første blik’ sendt til Island, og det var måske meget sigende.

Stemningen endte nemlig med at blive kølig som luften og rocky som terrænet.

Flere situationer og smådiskussioner opstod under turen, og Newsner har talt med både Laura og Sonny, der har sat nogle ord på dem.

“Jeg ser jo ikke det signal”

Tidligt på turen bringer Sonny det op, at han mangler noget fysisk kontakt, men at han følte, at Laura ikke gav noget af sig selv.

Til Newsner har Laura fortalt, at hun er meget uenig, da hun gav alt, hvad hun kunne, men det var ikke sådan, Sonny oplevede det, fortæller han.

–Jamen, det er igen det der med, at man ser tingene fra forskellige sider, og så at vi måske er meget dårlige til at kommunikere. Fordi jeg ser jo ikke det signal, og det er også derfor, jeg lægger lidt op på bordet igen jo, at jeg manglede den der fysiske kontakt. Det er ikke noget med sex at gøre. Det at man har kropskontakt, er, at man viser, at man vil den anden. Det er sådan set det, jeg manglede for at blive bekræftet lidt, i hvilken vej vi er.

– Om det er fordi, jeg er en knold til at se signaler eller hvad, ja, det ved jeg ikke. Så er det måske mig, der er ringe til at se signaler på det tidspunkt. Det kan godt være, at hun mener, at hun har givet alt, hvad hun kan. Det kan jeg jo ikke kommentere på. Jeg kan jo kun kommentere på, hvad jeg ser og føler. Og så er det måske, fordi jeg har et større behov i forhold til, hvad der kan gives fra Lauras side af. Det tør jeg ikke at sige. Fra min side af er det det, der skal til, for at man kan mærke hinanden, og hvor man er henne i det her.

“Det irriterer mig jo lidt”

Til Newsner fortæller Laura, at situationen er et tegn på, at kommunikationen er dårlig imellem dem, og det giver Sonny hende ret i.

Han siger dog, at det ikke var fordi, der kun var dårlig stemning på turen.

– Altså, vi kunne jo sagtens sidde og snakke, det er slet ikke det. Der er ikke nogen, der er uvenner eller noget som helst. Det synes jeg ikke. Selvfølgelig er der en diskussion og sådan noget, men det er ikke sådan, man bærer nag.

Der opstår endnu en situation på turen ved et vandfald, hvor Sonny er ærgerlig over, at Laura ikke har lyst til at gå med ind bag vandfaldet.

– Det irriterer mig lidt jo. Hun fortæller, at hun har ikke lyst til at blive gennemblødt eller sådan noget, og det er jo fair nok og så respekt for det, og så går jeg derind i stedet for. Ja, og så det er jo fair nok at sige, at det vil man ikke.

“Så må man jo åbne munden op”

Laura har i et interview med Newsner fortalt, at hun faktisk er meget vandskræk, og at det var årsagen til, at hun ikke havde lyst.

Ifølge hende havde hun forsøgt at nævne det på turen, og at der ikke havde været interesse for at høre det, men det er ikke en udmelding, som Sonny husker på stående fod.

– Det kan jeg ikke lige huske. Jeg kan bare huske, at jeg spørger, om hun skulle med ind, og hun siger nej. Hun havde ikke lyst til at blive våd. Det er sådan set det, jeg lige kan huske. Så blev der ikke uddybet mere i det sådan set. Og jeg tænker i hvert fald ikke mere over det.

– Men så må man jo åbne munden op, synes jeg og så fortælle hvorfor.

Laura fortæller også til Newsner, at hun ikke vil fratage Sonny oplevelsen, men det skulle hun nu heller ikke være bange for at gøre, forklarer Sonny.

– Jeg har fuld respekt for, at jeg kunne gå derind, men havde hun stået og sagt, at det måtte jeg ikke, så havde jeg stadig gået derind, fordi der er ikke nogen, der skal blande sig i min verden. Hvis det er det, man vil, så er det jo det, man gør.

Derfor gik jeg i baren

Den sidste situation opstår på den sidste aften, som de tilbringer hver for sig.

Begge skal i “sync”, hvor de taler med kameraet, og her fortæller Sonny, at han valgte at gå i baren, så Laura kunne tale i fred.

– Her går jeg så ned og får en øl dernede. Og så ryger jeg jo så lige i snak med nogle danskere dernede. Og det er så nogle, der har boet på øen og arbejdet på øen, så de kunne fortælle en masse spændende og vise billeder og alt det der. Så får jeg så en “tommel op”, at hun er færdig med at blive interviewet.

Sonny fortæller herefter, at han spurgte Laura, om hun ikke havde lyst til at komme ned og drikke en øl med ham.

– Og så skriver hun, at hun ikke har lyst til noget af det. Noget i den stil i hvert fald. Jeg kan ikke helt huske det, men det er i hvert fald noget i den stil. Det har hun ikke lige lyst til.

– Og baren lukkede kl. 23 om aftenen, så det er jo ikke fordi, det var noget sent, slet ikke. Så jeg fik bare lige en enkelt øl dernede og så gik vi op derefter.

“Så må man også selv komme lidt ind i kampen”

Til Newsner har Laura fortalt, at hun blev ked af det, fordi hun følte sig fravalgt i situationen, men det har Sonny ikke hørt, før Newsner taler med ham.

– Og det er jo så det, jeg mener. Så skal man åbne sin mund. “Ved du hvad, Jeg har det faktisk lidt skidt. Kan du ikke komme op?” Eller “kan du ikke tage to drinks med? Så kan vi sidde og hygge sig på værelset eller et eller andet”. Altså så må man også selv komme lidt ind i kampen engang imellem.

I programmet ser man, at Laura forsøger at tale om situationen dagen efter, men der er også noget, som man ikke ser, fortæller Sonny.

– Ja, der er så to sider igen. Vi skal køre der om morgenen. Så kommer vi ned i bilen, og så begynder jeg at fortælle lidt om, at jeg har siddet og snakket med de der danskere og det der. Men så vender stemningen så lidt, og hun syntes, det var noget mærkeligt noget og begynder at hidse sig lidt op, og der kunne jeg bare mærke, at jeg gider simpelthen ikke at diskutere lige fra morgenen af, så det er derfor, så lukker jeg den lidt. Det var jeg sgu ikke lige klar til. Så skulle hun have taget den om aftenen, i stedet for når man står op.

Til Newsner fortalte Laura, at situationen var lidt en typisk Sonny-reaktion, og det kan Sonny kun grine af.

– Men det er jo fordi, jeg er skruet sådan sammen, at man tager et problem, når det er der. Man skal ikke komme dagen efter eller et par dage efter. Det gider jeg ikke sådan noget.