
Gitte endte med at falde, da hun var romantisk picnic med Lars i tirsdagens udgave af ‘Landmand søger kærlighed’, og nu forklarer hun hvorfor.
Det gik ikke helt heldigt for sig, da Gitte Juel Jensen i tirsdagens afsnit af Landmand søger kærlighed var på romantisk picnic med landmanden Lars.
Gitte endte nemlig med at falde ret så uheldigt midt i det hele, men heldigvis kom hun op igen uden, at der var sket mere og afslører nu, at det langt fra er første gang.
Ind imellem er hun også kommet slemt til skade, for Gitte har nemlig problemer med sin balanceevne.
– Jeg har et eller andet med min balance. Jeg fik nogle skader, da jeg løb tilbage i 2017, og lægerne har ikke fundet ud af, hvad jeg fejler. De har scannet mig, og de har scannet ryggen, og de kan ikke finde ud af, hvad det er. Men det er okay, det går, siger hun til Her & Nu.
Gitte blev forskrækket
Gitte fortæller, at hun har haft udfordringer med balancen, siden hun pådrog sig skaderne, og at det så ramte hende igen i ‘Landmand søger kærlighed’.
Heldigvis slog Gitte sig ikke, men hun blev lidt forskrækket. Hun har ikke altid været så heldig, for første gang hun faldt, væltede hun og slog hovedet ned i en flise og lignede Quasimodo. I dag har hun kroniske smerter i sit ben.
De har ikke kunnet finde ud af, hvad det er for nogle skader, Gitte fik af at løbe. Hun har været på alle sygehuse på Sjælland: Rigshospitalet, Slagelse, Dianalund, Køge og Roskilde.
Lars og Gitte kyssede
Gitte erkender, at det er “ret træls”, og at hun ikke kan løbe mere. Tidligere har hun tabt 66 kilo på et år, fordi hun løb, men det kunne hun altså pludselig ikke mere. Derfor vejer hun også noget mere nu men holder sig i stedet i gang med at gå ture.
I ‘Landmand søger kærlighed’ har Lars P. nu Helle og Gitte tilbage på gården, og han ender med at have sit første kys på kamera med sidstnævnte.
Før deres første date alene, havde Gitte allerede mærket sommerfugle i maven, og hun forklarer, at hun næsten var som en teenager igen.
– Det havde jeg forsvoret, at det aldrig kom til at ske, men det gjorde det jo så. Jeg havde det stadig sådan, at det ikke var noget, der var afgjort, før man står der, siger Gitte til BILLED-BLADET.
Vi håber, at Gitte passer på sig selv fremover!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
- Det manglede Mia i sin debut i ‘Landmand søger kærlighed’
- Det så seerne ikke i ‘Landmand søger kærlighed’