
Sidste år oplevede det nordjyske entertainerpar en stor fremgang.
Entertainerparret havde sidste år en forrygende indtjening – ikke mindst takket være coronastøtte.
Parret har ellers kæmpet med sygdom og aflyste koncerter de seneste par år, men det seneste regnskab for deres firma Sussi & Leo Musicproduction ApS viser, at økonomien igen er i fin form.
Det skriver SE & HØR.
Sussi og Leo, som begge er 66 år, har i regnskabsåret 2020/21 fået vendt et underskud på 2.000 kr. til et overskud på 203.722 kr.

Det flotte resultat skyldes en indtjening på over 809.000 kr., hvoraf 80 procent eller 650.000 kr. er covid-19 kompensation – også kaldet coronastøtte.
Sussi og Leo har de seneste par år hver hævet godt 18.000 kr. om måneden i løn.
Nettoformuen – egenkapitalen – i parrets firma er vokset fra minus 21.000 kr. forrige år til plus 183.059 kr. sidste år.
Vær med til at sende parret en hilsen i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!