En gammel idé om Grønland er igen kommet frem i lyset, og den skaber fortsat debat mellem USA, Danmark og Grønland.
Nogle gange kan gamle tanker dukke op igen, selvom de måske virkede afsluttede.
Det gælder både i hverdagen og i storpolitik.
Forestil dig en idé, der har skabt røre og diskussion, men som alligevel ikke vil forsvinde helt fra dagsordenen.
Sådan en situation udspiller sig lige nu på den internationale scene, hvor en tidligere amerikansk præsidents vision fortsat fylder.
Det handler om et emne, der har vakt opsigt og ført til mange samtaler mellem lande.
Nu er der kommet nye meldinger, som igen sætter gang i spekulationerne.
USA holder fast
Forud for det kommende NATO-topmøde har en embedsmand fra USA udtalt, at et amerikansk køb af Grønland stadig betragtes som den mest fordelagtige løsning på de sikkerhedsmæssige bekymringer, som USA oplever i Arktis.
Ved en pressebriefing blev det meldt ud, at Washington fortsat overvejer forskellige veje fremad, men ambitionen om at erhverve Grønland rangerer stadig som den primære prioritet.
“Som det ser ud nu, er den eneste løsning, vi har fundet, der kunne løse dette, at USA køber Grønland, men vi vil fortsætte med at undersøge andre muligheder,” er budskabet, som det fremgår af DR.
Danmark siger nej
Embedsmanden oplyser, at NATO-medlemslandene er enige om, at Grønlands strategiske vigtighed er blevet betydeligt større, siden forsvarsaftalen mellem Danmark og USA blev underskrevet i 1951.
Den forstærkede militære tilstedeværelse i Arktis og Grønlands betydning for missilforsvaret fremhæves som hovedårsager til, at USA søger en varig løsning.
DR’s USA-korrespondent Kim Bildsøe kalder udmeldingen for opsigtsvækkende, fordi Det Hvide Hus endnu en gang offentligt peger på et køb af Grønland som den mest ønskede løsning, selvom der samtidig foregår diplomatiske samtaler mellem USA, Danmark og Grønland.
Fra både dansk og grønlandsk side har budskabet dog været uændret igennem hele processen. Der er ingen planer om at opgive suveræniteten over Grønland.
Udenrigsministeriet meddeler samtidig, at arbejdet fortsætter i fortrolighed:
“Den har til formål at imødekomme legitime amerikanske sikkerhedsbekymringer med respekt for Kongerigets røde linjer. Den proces fortjener arbejdsro, og derfor kommer Udenrigsministeriet ikke til at gå yderligere i detaljer på nuværende tidspunkt.”
Drøftelserne startede tidligere på året efter møder i Washington, hvor repræsentanter fra Danmark, Grønland og USA deltog.
Siden da har alle involverede parter været forsigtige med at udtale sig offentligt om fremdriften.
