‘Han, hun og drømmeslottet’: Dick og Angel fejrer milepæl

Ægteparret fra ‘Han, hun og drømmeslottet’ har netop kunne fejre 15 år sammen. Derfor har de nu delt en skøn video med billeder fra deres tid sammen.

Ægteparret Dick og Angel Strawbridge og deres to børn, Arthur og Dorothy, er i den grad blevet kendte gennem programmet ‘Han, hun og drømmeslottet‘. Den britiske dokumentarserie blev første gang sendt på Channel 4 i 2016. Den første sæson blev så succesfuld, at der både er kommet flere sæsoner til siden og ‘Han, hun og drømmeslottet’ er kommet ud til mange lande. Herhjemme i Danmark er den også blevet yderst populær og de forskellige afsnit er blevet genudsendt flere gange.

Parret skuffede mange fans, da de valgte at stoppe programmet. Men heldigvis for seerne holdt den beslutning ikke længe. Tilbage i oktober kunne de fortælle, at programmet vender tilbage. Det er endnu ikke blevet offentliggjort, hvornår den kommende sæson får premiere, men optagelserne er i fuld sving.

En anden ting som parret for nyligt har kunne fejre er en meget mere privat begivenhed. De har nemlig været sammen i 15 år, og den romantiske milepæl blev fejret på den fineste vis.

Sådan fejrede de dagen

I et opslag på Instagram fortæller de om dagen og takker for alle de mange søde beskeder, som de fik i forbindelse med dagen.

– Vi tilbragte en herlig dag med at vandre rundt i Rennes, mindes vores bryllup, snakke om børnene, familien, vennerne og alt det smukke kaos, der førte op til den store dag. Vi lo, vi græd (glædestårer, selvfølgelig!) og følte os så velsignede, skriver de i opslaget på Instagram.

Her har de delt en collage af billeder fra deres tid sammen, blandt andet det tidspunkt, de faldt for hinanden.

– Det er svært at tro, at det i dag er 15 år siden, vi sad over for hinanden ved et bord og straks blev forelskede (se billedet af “det” øjeblik med vores ven Will som tredjehjul!). Fra det øjeblik har vi været uadskillelige, og sikken et eventyr det har været.

Efter den skønne gåtur sluttede deres dag med en middag og en særlig skål.

– I går aftes sluttede vi dagen med middag på Café Grandmas, hvor vi skålede med en simpel toast: “For de bedste 15 år i vores liv”.

Du kan se ‘Han, hun og drømmeslottet’ på TV 2 Play.

Hvor lyder det som en skøn dag. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem alt det bedste fremover.

LÆS MERE: