Hans Pilgaard trækker stikket: Vil hylde afdød far

Hans Pilgaard fortæller, at han trækker stikket den kommende tid af en særlig årsag.

Hans Pilgaard er klar på nye eventyr, og derfor har han tænkt sig at trække stikket.

Det skriver han selv i et opslag på Instagram.

– Store ord, følelser og forventninger. Trækker stikket og trækker vejret dybt. Tjekker ud, letter og flyver mod vest.

Hans fortæller, at han først skal over og besøge sin mand, Jobbe, der befinder sig i Philadelphia.

Herefter sætter tv-værten kursen mod Canada, og det er der en helt særlig årsag til.

– Derefter tager jeg på en større rejse alene i fars fodspor. Tager med toget helt over til Halifax i Nova Scotia.

– En mindre by, hvor min far gik i land tilbage for mere end 70 år siden i begyndelsen af 50’erne på hans vej fra Aarhus til Calgary i Canada for at blive pilot.

Hans fortæller, at han har tænkt sig at tage turen, da han ønsker at stå på havnen og sende en tanke til sin far.

– Jeg vil bare stå der på havnen. Sende en tanke til min far, forfædre og fortid. Som jeg blev ramt helt og dybt inde i hjertet, da jeg så filmen om Springsteen og hans forhold til sin far og til mørket (‘Deliver Me From Nowhere’).

– Min far styrer ikke længere denne SAS-maskine på sin færd mod vest. Men han rejser stadig med – vær vis på det.

Hans Pilgaards far, Kaj Pilgaard, gik bort i 2012.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...