Henrik Qvortrup har gennemlevet en skræmmende oplevelse, da en alvorlig infektion pludselig ramte ham efter en operation.
Livet kan byde på uventede drejninger, og selv de mest planlagte forløb kan pludselig tage en dramatisk vending.
En lille operation, der skulle have været en rutinesag, kan i sjældne tilfælde udvikle sig til en kamp mod uret.
Det er en påmindelse om, hvor skrøbeligt helbredet er, og hvor hurtigt alt kan ændre sig.
En kendt personlighed har netop oplevet et sådant forløb, som har sat livet i et helt nyt perspektiv.
Journalist og mediepersonlighed Henrik Qvortrup oplevede pludselig intense smerter i sit venstre knæ, blot ti dage efter at have gennemgået en kikkertoperation. Det skete en torsdag aften, mens han fulgte med i VM-fodbold.
I løbet af blot en enkelt time forværredes ubehaget markant, og det blev umuligt for ham at lægge vægt på benet.
Det skriver han på sin Instagram-profil.
Efter at have ringet til akuttelefonen 1813, var den indledende vurdering, at han blot skulle tage en taxa til hospitalet, men det var slet ikke en mulighed.
Ikke længe efter modtog han et opkald igen fra sygeplejersken, som havde talt med en læge i bagvagten om hans tilstand.
Der opstod en alvorlig mistanke om kødædende bakterier, en type infektion, som Henrik Qvortrup forklarer, kan sprede sig uhyggeligt hurtigt.
Uhyggelig besked
En ambulance kørte ham til Bispebjerg Hospital, hvor selv store doser smertestillende medicin ikke kunne dæmpe de ulidelige smerter.
Lægerne tømte knæet for væske og traf den hurtige beslutning, at et øjeblikkeligt kirurgisk indgreb var uundgåeligt. Inden han blev bedøvet, modtog han en meget alvorlig meddelelse fra narkoselægen.
“Jeg kan dø på operationsbordet,” beretter Henrik Qvortrup om den besked, som chokerede ham dybt, lige før han blev lagt i fuld narkose tidligt fredag morgen.
Det varede hele 32 timer, før han genvandt bevidstheden. I løbet af den tid var han blevet flyttet til Rigshospitalet, hvor han gennemgik yderligere to operationer i benet og modtog to behandlinger i hospitalets trykkammer.
Da han endelig vågnede, blev han overvældet af et kraftigt angstanfald, da narkoselægens dystre ord stadig spøgte i hans tanker.
Nu, knap en uge efter, tegner situationen sig heldigvis langt mere positiv.
Det inficerede væv er nu fjernet, en intensiv antibiotikabehandling er iværksat, endnu en operation er vel overstået, og et afsluttende plastikkirurgisk indgreb er det næste skridt.
Trods den skræmmende oplevelse finder Henrik Qvortrup glæde i det, der betyder mest: “Sikken en uge. Og skønt stadig at være her.”
