Her vender ‘Beier på alpehotellet’ tilbage

Lene Beier og resten af familien rejste sidste år til Østrig for at drive et hotel. Flytningen og opstarten på livet som hotelejere kunne følges i serien ‘Beier på alpehotellet’, og nu vender det populære program snart tilbage.

I disse dage ruller ‘Landmand søger kærlighed’ over skærmen. Gennem ti sæsoner stod Lene Beier i spidsen for det populære program, men hun sagde farvel til programmet, fordi hun sammen med familien skulle prøve en stor drøm af. Hun købte sidste år et hotel i Østrig sammen med ægtemanden Anders, og de er derfor sammen med deres børn flyttet til alpelandet.

De driver nu Hotel Edelweiss i Itter, Tyrol, og hotellets opstart kunne danskerne følge i programmet ‘Beier på alpehotellet’. Programmet blev hurtigt populært, og nu er der godt nyt. Det vender nemlig snart tilbage med en ny sæson.

Her vender ‘Beier på alpehotellet’ tilbage

Det er ikke kun Lene og Anders, der styrer hotellet. De har en flok ansatte til at hjælpe sig, men sønnerne Arthur og Otto hjælper også til, når der er brug for det. For det er ikke kun forældrene, der har drømt om hotellet, det har de to unge sønner også.

Det er et familieprojekt, og TV-værten har flere gange sagt, at det er hele familien, der skal have lysten til det store projekt. Hvis ikke alle i familien kan se det gode i projektet, så vil det ikke kunne fungere.

I første sæson kunne man følge, hvordan familien begyndte på en renovering af hotellet, men også skulle finde ud af, hvordan tingene foregår meget anderledes i Østrig end i Danmark. Et eksempel er, at man ofte skal møde fysisk op i stedet for at ordne tingene over computeren.

Men nu venter en ny omgang gæster, og det kan seerne få lov til at følge med i.

– Snart går turen igen til Tyrol, hvor vi følger Lene og Anders Beiers drøm om at drive et alpehotel. Sommeren står for døren, og parret har travlt med at gøre klar til sæsonens nye gæster, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

Her afslører de også premieredatoen for den kommende sæson. Anden sæson af ‘Beier på alpehotellet’ får premiere på TV 2 Play pg TV 2 Fri 2. oktober.

Du kan se sæsonpremieren på anden sæson af ‘Beier på alpehotellet’ på TV 2 Play og TV 2 Fri 2. oktober.

Skal du se den kommende sæson af programmet? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE: