Hilda Heick afslører sin store drøm, når hun slutter af

Sangerinden Hilda Heick stopper sammen med Keld karrieren til næste år, og så er der nogle drømme, der skal udleves, afslører hun.

Det er en stor drøm for den 79-årige sangerinde Hilda Heick at begynde at gå til dans med Keld, når de indstiller karrieren til næste år.

Men Keld er desværre ikke helt enig i den plan, selv om sangerinden understreger, at man bliver i godt humør af det. Desuden kan det virke godt på de kilo, der har sat sig, når ægteparret har kørt i bil.

Her siger hun direkte til Keld, at det er tid til at komme af med “redningskransen”, selv om han hurtigt skyder den tilbage med et “tal for dig selv”.

– Jeg vil rigtig gerne lokke Keld til dans. Jeg har jo lovet. Og så skal vi altså til noget mere fitness, fordi det springer man over, når man har travlt, så tænker man: “Ej, det kan jeg også vente med til næste uge”, siger Hilda Heick til BILLED-BLADET.

Haven er plantet til

Samtidig afslører Hilda Heick også, at ægteparret har en særlig grund til at blive hjemme i sommerferien. Dermed bruger tre uger i Danmark.

I forbindelse med, at de er flyttet i nyt hus, har Hilda Heick nemlig lavet om på hele haven. Hun er passioneret havemenneske og ligger gerne og roder hele dagen på knæ.

– Jeg har lavet den helt om og plantet en masse nye ting. Alle de nye rødder er alt for små til at være alene hjemme. De skal jo vandes jævnligt, hvis det bliver tørt. Der er mange ting, vi ikke kommer til, fordi vi har engagementer, hvor vi skal optræde, siger Hilda Heick til BILLED-BLADET.

Hilda Heick tog beslutning

Samtidig er opholdet i Danmark en god lejlighed for ægteparret for at få set en masse venner, som de ikke har haft tid til ellers. Derfor har de gæster hver anden dag i ferien.

Derefter skal der ryddes op og vaskes op, understreger den arbejdsomme Hilda Heick. Det er den 6. februar næste år, de giver deres sidste koncert. Det var Hilda Heick, der tog denne beslutning.

– Hilda har altid sagt lige fra, hun startede sammen med mig: “Når jeg bliver 80, så vil jeg ikke stå på en scene mere, har Keld Heick for nyligt udtalt til B.T.

Her tilføjer Hilda Heick, at hun tog beslutningen, og at det så var Keld, der kom med på den.

Vi håber, at Hilda Heick får rig lejlighed til motion i sit nye pensionistliv!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...