Hjalmer mindes sin far Kim Larsen med sød video

Et stort øjeblik venter Hjalmer på Smukfest. Det sker seks år efter hans far, Kim Larsen, fik afholdt sin sidste koncert samme sted.

Solen står højt over bøgeskoven i Skanderborg, og Smukfest er i fuld gang.

Men for én af årets optrædende, Hjalmer, bliver dette års festival noget helt særligt.

I en række stories på Instagram deler den danske sanger, hvordan han i år står overfor en stor, personlig milepæl.

For første gang skal han selv spille på den ikoniske Bøgescene – samme sted, hvor hans far, Kim Larsen, optrådte i 2018, kort før han døde af prostatakræft.

– I 2018 så jeg min far optræde på Bøgefest. Det var helt fantastisk, og det så sådan her ud, skriver Hjalmer, mens han viser et klip fra sin fars koncert, hvor Kim Larsen synger ’Midt om natten’ foran et tæt pakket publikum.

Fra lille scene til hovednavn

Dengang var Hjalmer stadig ny i musikbranchen. Han spillede selv samme år på festivalens mindre scene, Sherwood. Det nævner han også i sin story:

– Samme år spillede jeg selv på en meget mindre scene. Sherwood, og det så sådan her ud, skriver han og deler et kort klip af sig selv på scenen.

Siden da er der sket meget. I 2019 gæstede han Medinas show på Stjernescenen:

– Det var kæmpestort for mig. Det så sådan her ud, skriver han og viser et videoklip, hvor han giver Medina et kram på scenen.

Han fortsætter med at vise, hvordan han siden har optrådt to gange som soloartist på Stjernescenen. Det skete for første gang i 2022, hvor han havde Simon Kvamm med som gæst, og igen i 2024.

Et rørende tilbageblik

Men nu står han foran det, der måske er hans hidtil største øjeblik:

– Og nu på lørdag får jeg selv lov til at stå på Bøgescenen på Smukfest. Det er klokken 13. Jeg glæder mig helt vildt. Det er et stort fuld cirkel moment for mig, siger han i sin story.

Og med det runder Hjalmer en rejse af. Fra at se sin folkekære far optræde foran et kæmpe publikum til sin sidste koncert til, at han nu selv at står som hovednavn på samme scene.

– Fra min far i 2018 til mig selv i år. Vi ses på Bøgescenen lørdag kl. 13, skriver han og slutter sin story med en invitation til publikum.

Hvor er det bare rørende. Vi håber, det bliver en fantastisk koncert. Æret være Kim Larsens minde.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...