
Der er lidt over en måned til det prestigefyldte cykelløb, og nu er der en skøn nyhed om Tour de France-håbet Jonas Vingegaard.
Cykelrytteren Jonas Vingegaard har allerede flere gange imponeret alt og alle med sine bedrifter på jernhesten. Ikke mindst de to gange, hvor han er endt øverst på podiet i det prestigefyldte løb Tour de France.
Han vandt det franske løb i 2022 og 2023. Sidste år endte han med en andenplads. At han endte med den placering var et mirakel, som ikke alle havde forventet. Han styrtede nemlig i Baskerlandet Rundt i april sidste år. Det voldsomme styrt medførte flere skader. Han brækkede kravebenet, brækkede flere ribben og fik en punkteret lunge. Efter styrtet blev han opereret for den skade, han havde fået i kravebenet. De alvorlige skader krævede selvfølgelig, at han måtte tage den med ro for at komme sig. Han var derfor ikke på cyklen i en måned bagefter.
I lang tid var der tvivl om, hvorvidt han var klar til det hårde franske cykelløb, men han meldte sig klar til at forsøge at vinde den gule trøje for tredje gang i træk. Desværre endte Tadej Pogacar med at snuppe sejren, mens den danske cykelrytter endte med andenpladsen. I år vil han forsøge at ændre den placering til den øverste på skamlen, og forud for løbet er der nu godt nyt om Jonas Vingegaard.
Kan snart ses på skærmen
Jonas Vingegaard kan naturligvis snart ses på skærmen, når Tour de France starter op, men inden da kan danskerne få et særligt indblik i hans liv.
Han har nemlig valgt at medvirke i programmet ‘Jonas Vingegaard – hvor viljen bor’. Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse. Programmet bliver tilgængeligt søndag den 8. juni på TV 2 Play, og her kommer cykelrytteren ind på tiden efter det frygtelige styrt.
– TV 2 Sport har i dette forår blandt andet været med Jonas Vingegaard på højdetræningslejr i Sierra Nevada i det sydlige Spanien. Her fortæller den dobbelte danske Tour-vinder om vejen tilbage til toppen efter hans voldsomme styrt i Baskerlandet Rundt i 2024, og hvordan han ser frem mod årets udfordring i Tour de France, lyder det i pressemeddelelsen.
Du kan se ‘Jonas Vingegaard – hvor viljen bor’ søndag den 8. juni på TV 2 Play.
Sikke en skøn nyhed. Sørg gerne for at dele nyheden videre til andre, der er vilde med den danske cykelrytter.