Finalen i ‘Den store bagedyst’ løb over skærmen lørdag aften, og hvem der blev vinderen overraskede nok ikke mange.
For det var den blot 17-årige seerfavorit Ingrid Mørch, der løb med den eftertragtede sejr, og siden offentliggørelsen har reaktionerne strømmet ind i en hast, der siger det hele.
På et opslag lavet af Newsner Danmark har flere end 5000 mennesker smidt et like, og næsten 800 har delt deres mening.
Og kommentarerne går i én retning. Ingrid var den helt rette vinder.
Hyldest på hyldest
Det vælter ind med roser til den unge vinder.
– Kæmpe tillykke. Så velfortjent. Du er så naturlig, dygtig og ægte, skriver en bruger.
En anden holder også af finalisten Joan, men er ikke i tvivl om, hvem der skulle vinde.
– Kunne rigtig godt lide Joan, en rigtig humørbombe. Men Ingrid var virkelig dygtig, så rigtig hjertelig tillykke til Ingrid, fuldt fortjent.
Og sådan fortsætter det.
– Er der noget bedre, end når ens favorit vinder. KÆMPE TILLYKKE til Ingrid – hun var den helt rigtige vinder, lyder det fra en tredje.
Det er blot et lille udpluk af de mange begejstrede kommentarer, som er tikket ind siden finalen, men der er mange flere i helt samme spor.
Ingrid: “Det betyder meget”
Newsner har talt med Ingrid, og hun lægger ikke skjul på, hvor meget opbakningen rører hende.
– Jeg er virkelig glad og meget stolt. Og lettet over, at folk synes, det var mig, der skulle vinde. Det er jeg virkelig glad for, siger hun til Newsner og fortsætter:
– Det betyder virkelig meget for mig. Man kan ikke rigtig sætte ord på, hvor meget det betyder, det er bare fedt.
Programmet blev optaget tilbage i starten af juli, så den unge pige har måtte holdene kortene om sit triumf tæt ind til kroppen.
Det var først efter afgørelsen blev sendt på tv, hun kunne afsløre, at det altså var hende, som løb med sejren.
– Det har virkelig været fedt at se det og få deres reaktion på det.
Overrasket af klassekammeraterne
Til daglig er Ingrid gymnasieelev, og glæden har også spredt sig til skolen.
Hun fortæller, at venner og klassekammerater tog imod hende med blomster, gaver og klapsalver.
–De blev virkelig glade, og de klappede da jeg kom ind i klassen, så det har været mega fedt.
Alt tyder altså på, at det blev til en dag, hun sent vil glemme.
Lige nu har den unge pige travlt med sine studier, men i fremtiden håber hun på, at hun kan leve af at bage.
Hvad mener du? Var Ingrid den helt rigtige vinder, eller skulle en af de andre have løbet med titlen? Del gerne dit svar med os i kommentarfeltet på Facebook.
LÆS MERE:
- 16-årig Ingrid er årets vinder af ‘Den store bagedyst’
- ‘Den store bagedyst’-finalist har kopieret flere kager