Jens Werners enke har fejret rund fødselsdag

Dansedommer Jens Werners enke er netop fyldt 50 år, men sorgen over sin mands død overskyggede den store dag.

Det var en stor sorg for Anette Werner, da hun sidste sommer mistede sin mand Jens Werner efter længere tids kræftsygdom.

Det var nærmere bestemt 9. juli, at Jens Werner gik bort. Nu kører Anette Werner danseskolen i Værløse videre med hjælp fra blandt andre datteren Isabella.

Den 20. juni kunne hun så fejre sin 50-års fødselsdag. Men hun undlod at holde stor fest i skyggen af sin mands død.

– Børnene forkæler mig big time, og solen skinner ned på mig i dag. Jeg holder ikke noget stort. Det havde jeg gjort, hvis Jens havde været her. Jens er selvfølgelig også i dag i mit hjerte hele dagen, siger hun til BILLED-BLADET.

Børnene er uundværlige

Det er altså børnene Nikolai og Isabella, der passer godt på deres mor. De bor stadig hjemme begge to, hvilket Anette Werner sætter pris på.

Faktisk ved hun slet ikke, hvad hun skulle gøre uden sine børn, selv om hun selvfølgelig også er bevidst om, at de skal flytte hjemmefra på et tidspunkt.

Anette Werner fejrede dog sin fødselsdag i mindre stil, da hun ud over familien også havde inviteret alle sine veninder til brunch.

Hjertet blev knust

Da Anette Werner mistede sin mand, lagde hun ikke skjul på, at tabet var meget stort for hende.

– Mit hjerte blev knust. Det var som at få en kniv i hjertet, der var blødende fra den dag, Jens fik sin diagnose. Da det var slut, havde jeg grædt så mange tårer på tre et halvt år, at der ikke var flere tilbage, har Anette Werner tidligere udtalt til BILLED-BLADET.

Det var tilbage i marts 2023, at familien meddelte i en pressemeddelese, at Jens Werner var ramt af kræft. De havde dog kendt til diagnosen siden 2020.

Jens Werner fik diagnose

Det var i slutningen af corona, at Jens Werner fik det dårligt, men han skulle testes, inden han kunne komme til læge, og det var svært, for han havde det meget dårligt, har Anette Werner siden fortalt.

Fra lægen blev ægteparret sendt videre i systemet, og den 22. december fik Jens Werner diagnosen, at han var uhelbredeligt syg.

Det var selvfølgelig en stor sorg for Anette Werner, men heldigvis var hendes mand stærk og sej, og han overlevede i tre et halvt år, inden han døde.

Vi håber, at Anette Werner har haft en dejlig fødselsdag!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...