
Den tidligere tv-vært, Jes Dorph-Petersen, har flere gange klaget over den proces, der har ligget til grund for, at han måtte sige farvel til sit job som vært på TV 2.
Nu har fået medhold i et ud af de tre klagepunkter, han havde i forbindelse med TV 2’s interne advokatundersøgelse.
– Nævnet idømmer advokat Yvonne Frederiksen fra firmaet Norrbom Vinding en bøde på 20.000 kroner – samt tildeler hende en irettesættelse for at have overtrådt retsplejelovens § 147 i forbindelse med den advokatundersøgelse, der for 10 måneder siden kostede mig mit arbejde, skriver Jes Dorph selv i et opslag på Facebook.
Ifølge Journalisten har den garvede TV-vært ikke fået medhold i to af sine andre klagepunkter.
Det ene handler om, hvorvidt bevisvurderingen var kritisabelt, og det andet er til spørgsmålet om, der er ‘foregået uberettiget indhentning af personlige oplysninger’.

62-årige Jes Dorph, der i dag blandt andet arbejder som podcast-vært, er dog stadig tilfreds med resultatet.
– Det er jeg naturligvis meget lettet over. Kendelsen fra Advokatnævnet beviser nemlig min påstand om, at den proces, jeg blev udsat for sidste år, ikke var i orden. Samtlige medlemmer af nævnet mener, at der er tale om et brud på god advokatskik, skriver han.
En advokatundersøgelse fra Norrbom Vinding viste denag, at Jes Dorph-Petersen angiveligt havde opført sig ‘grænseoverskridende’ over for en kvindelig journalistpraktikant.
Episoderne fandt sted i 2001 og 2003, og det var blandt andre den sag, der førte til, at han måtte sig farvel og tak til sit arbejdsplads gennem 30 år.
– Der er adskillige advokater og jurister, som kritiserer processen, fordi den opererede helt uden at tage hensyn til grundlæggende retssikkerhedmæssige principper, som i almindelig retspraksis skal sikre en fair proces for alle parter, har han tidligere skrevet i et opslag på Facebook.
Du kan læse det fulde opslag herunder:
Hvad tænker du om denne sag? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.