Jørgen Leth inden sin død: Dette vil jeg huskes for

Jørgen Leth nåede at sætte ord på, hvad han vil huskes for, når han er gået bort.

Jørgen Leth, manden med den poetiske stemme, er gået bort.

Det oplyste familien mandag aften, ligesom de også meddelte, at det skete efter kort tids sygdom.

Jørgen blev 88 år gammel og nåede dermed også en alder, hvor det er ganske naturligt at forholde sig til døden.

Det gjorde han også, da han nogle få måneder inden sin død gav et interview til Berlingske.

Her omtalte han døden som “den store dør”.

I interviewet forklarede Jørgen, at han havde et særligt ritual hver onsdag, hvor han fokuserede på personlig pleje og gastronomi, hvilket var en overlevelsesstrategi for netop at holde døren lukket lidt endnu.

Det var også i dette interview, at Jørgen blev spurgt ind til, om han tænkte på sit eftermæle.

– Indimellem. Jeg vil gerne huskes for noget godt. Være elsket for noget. Jeg vil gerne være elsket af mine børn. Jeg vil gerne efterlade en kærlighed. Jeg har et godt forhold til børnene i dag. Det betyder utroligt meget.

“Jeg vil huskes for min ærlighed”

Kort tid efter gæstede Jørgen Aftenshowet, hvor han atter satte ord på de svære emner.

– Jeg er klar over, at der er en stor dør, der skal åbnes og lukkes på et tidspunkt. Og det forholder jeg mig til, lød det blandt andet fra Jørgen.

Hertil gav han også et bud på, hvad han ville huskes for.

– Det er ikke noget med, at jeg gerne vil huskes som en flink fyr. Det gider jeg ikke tænke på. Jeg vil huskes for min ærlighed. Og det tror jeg også, at jeg bliver. For jeg kan mærke, at det vækker genklang.

Jørgen blev 88 år gammel.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...