Johnny Hansen har rundet 60 år: Her er hans plan for fremtiden

En tragedie har sat tankerne i gang hos Johnny Hansen, fortæller han nu.

Johnny Hansen er i den grad en populær musiker, der bruger meget af sin tid på landevejen.

En tragedie har dog sat gang i tankerne hos Kandis-forsangeren, hvilket har gjort, at han har lavet en del ændringer.

Det fortæller han til Se og Hør i forbindelse med sin fødselsdag.

Fejrede en særlig dag

Og der er ikke tale om en hvilken som helst fødselsdag.

Johnny er som bekendt født 25. juli 1965, og det betyder selvfølgelig, at han i år rundede hele 60 år.

Det blev fejret i Skagen, hvor han havde taget fri for at være sammen med hustruen, Gitte, og parrets søn, Nicklas.

Hertil fik han selvfølgelig også besøg af sine voksne døtre Caroline og Clara.

Og netop det med at tage fri for at have tid til familien er noget, som Johnny virkelig er begyndt at prioritere.

Således fortæller han til mediet, at han er gået ned fra 286 spillejobs til “kun” 190. Den markante ændring skyldes desværre en tragisk hændelse.

Livet har en udløbsdato

For lidt over to år siden mistede Johnny sin ven Jørgen Hein Jørgensen.

– Jeg måtte sige farvel til min gode ven, Jørgen, bassisten i Kandis, for et par år siden, og det ramte mig rigtig meget. Så der er nogle ting, der indikerer, at det hele ikke varer evigt, lyder det fra Johnny.

Han tilføjer, at han ikke tænker på det hver dag, men at han bliver mindet om, at livet har en udløbsdato.

Udover tragedien så har de mange jobs også lagt et stort pres på ham, fortæller han.

Eksempelvis har han oplevet at være ved at besvime, imens han kørte bil grundet stress, hvilket slet ikke er det værd, tilføjer han.

Det lyder som en rigtig fin beslutning, Johnny! Vi skal nemlig huske de vigtige ting her i livet, før det er for sent.

Vi ønsker dig også tillykke med de 60 år!

LÆS MERE: