Judi Dench kan ikke længere genkende sine nærmeste

Den snart 91-årige Judi Dench kan ikke genkende sine nærmeste, fortæller hun selv.

Det står yderst skidt til med den snart 91-årige Judi Dench.

Sidste år valgte den prisvindende tidligere skuespiller at trække sig tilbage, hvilket skyldtes hendes syn, der er forværret.

Ikke længe efter fortalte ‘James Bond’-stjernen, at hun nu heller ikke kunne forlade sit hus alene.

Nu kan legendariske Dench så afsløre, at det desværre kun går én vej.

“Jeg kan ikke genkende nogen”

Ifølge hende er det nu blevet så slemt med synet, at hun ikke længere kan genkende sine nærmeste.

Det fortæller hun selv til ITV News.

Da journalisten spørger, hvorfor man ikke ser hende foran et kamera mere, lyder svaret, at det skyldes, at hun ikke længere kan se noget.

I interviewet medvirker også ‘Lord of the Rings’-skuespilleren Ian McKellen, der er hurtig til at indskyde, at andre godt kan se hende.

Til dette svarer Judi, at hun kan se omridset af Ian, men at hun ikke kan genkende folk mere.

Afslutningsvis fortæller hun, at folk er begyndt at tro, at hun med vilje ikke hilser på folk, men det skyldes altså, at hun ikke kan se dem, forklarer hun.

LÆS MERE: